Man siger, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlige valg af tøj. Det satte vi helt sikkert på prøve den 4. februar 2026, da vi gennemførte vores første gårdbesigtigelse i sæsonen i Litauen!

Forestil jer: Minus 20 grader Celsius, 30 centimeter frisk sne og en vind, der kunne få en isbjørn til at overveje sine livsvalg. Ikke ligefrem ideelt for en ejendomsvisning, vel? Men i landbrugsinvesteringsbranchen i Østeuropa tager man imod, hvad Moder Natur byder på – selv når hun kaster snebolde.

På trods af de udfordrende forhold var besigtigelsen en fuldstændig succes. Vores klient beviste, at han var lavet af stærkere stof, da han trampede gennem sneen med sand entreprenørsk beslutsomhed. Hvis man overvejer at investere i litauisk landbrugsjord, må man jo være forberedt!

Der er noget magisk ved at besigtige landbrugsjord om vinteren. Bygningerne tegner sig tydeligt mod det hvide bagtæppe, man kan se terrænets formation uden afgrøder i vejen, og man får et ærligt billede af, hvad infrastrukturen kan holde til. Desuden, hvis varmesystemerne fungerer ved minus 20 grader, så kan de klare det hele.

Mens vi stod på stedet, med støvler der knasede i sneen og ånde der formede skyer i den frosne luft, tænkte vi: det er det, der adskiller seriøse investorer fra nysgerrige surfere. Enhver kan besøge en gård på en solrig junidag. Men det kræver engagement at trodse en litauisk februar og alligevel se potentialet.

Den gode nyhed? Vi planlægger allerede vores næste besigtigelser til begyndelsen af marts, og vi er forsigtigt optimistiske om, at sneen vil være smeltet, og vi vil nyde plusgrader.

Siden 2001 har Jesper Kjær ApS hjulpet investorer med at navigere i muligheder inden for østeuropæisk landbrug og skovbrug. Vi har set alle tænkelige vejrforhold – fra brændende varme sommerdage til dage som den 4. februar. Og det er netop pointen: Vi viser ikke kun ejendomme, når forholdene er perfekte. Vi viser dig virkeligheden ved landbrugsinvestering i denne region, med sne og alting.

Så hvis du har overvejet investeringsmuligheder i landbrugs- eller skovejendomme i Tjekkiet, Polen, Litauen, Letland eller Estland, hvorfor så ikke slutte dig til os på et kommende besøg? 2026-sæsonen er lige begyndt – og stol på mig, det kan kun blive varmere herfra!

Vinteren 2025/2026 har hidtil bragt betydelige temperaturudsving til de centraleuropæiske og østeuropæiske lande, hvor Jesper Kjær ApS formidler landbrugs- og skovejendomme. For investorer i regionen er det vigtigt at forstå, hvordan vejrforhold kan påvirke både landbrugs- og skovbrugsaktiver.

En usædvanlig kold start på året

Januar 2026 har vist sig at være den koldeste måned i otte år i Nordeuropa, med temperaturer under frysepunktet. Et stabilt højtryk over Nordøsteuropa har sendt iskolde vindstrømme fra Østeuropa gennem regionen, hvilket har påvirket Polen, de baltiske lande samt dele af Tjekkiet og Slovakiet.

I de baltiske lande – Litauen, Letland og Estland – har vinteren været særlig hård. Den østlige del af Østersøen har haft den mest omfattende isdækning i fem år, med en istykkelse på 15-20 centimeter langs den estiske vestkyst og øerne. Den arktiske luft har især påvirket Baltinlandsområderne og Polen, mens kystområder har haft gavn af Østersøens tempererende effekt.

Fremskudte prognoser: Mildere vejr forude

Meteorologiske prognoser tyder på, at februar og marts 2026 vil bringe mere ustadigt og mildere vejr til Centraleuropa. Et dominerende højtryk fra Azorerne til Centraleuropa vil skabe vestlige luftstrømme, som bringer fugtigere og mildere forhold end normalt. Der er dog stadig en mindre risiko for, at polarvirvelen kan svækkes, hvilket kan sende ny arktisk luft mod regionen.

For Slovakiet og Tjekkiet betyder det kontinentale klima, at bjergområder fortsat vil have snedække, mens lavlandet i syd, hvor det meste landbrugsproduktion foregår, vil opleve mildere forhold.

Konsekvenser for landbrug og skovbrug

Den kolde januar har både fordele og ulemper for landbrugs- og skovbrugsinvesteringer.

Fordele:

• Vinterfrost hjælper med at bekæmpe skadedyr og sygdomme i jorden
• Snedække beskytter vinterhvede og andre vinterafgrøder mod ekstrem kulde
• Frosttørring af jorden forbedrer jordstrukturen til forårsudsaed

Udfordringer:

• Længere perioder med temperaturer under -15°C kan skade vinterafgrøder uden beskyttende snedække
• Isglatte forhold gør skovvejarbejde og tømmertransport vanskeligere
• Risiko for frostskader på unge skovtræer i udsatte områder

Positivt udsyn til foråret

De kommende mildere og fugtigere vejrforhold ved vinterens udgang er generelt gavnlige for regionen. God grundvandsdannelse fra smeltende sne og vinternedbør er afgørende for forårets vækstbetingelser. Dette er særligt vigtigt i Polen, som er blandt verdens største producenter af æbler, rug og kartofler.

For skovbrugsinvestorer i de baltiske lande lover de normale nedbørsmængder og det forventede milde forår gode vækstbetingelser. Skovene i Estland, Letland og Litauen, som repræsenterer vigtige bæredygtige investeringsaktiver, vil drage fordel af tilstrækkelig vinternedbør og moderat kulde.

Selvom vinteren 2025/2026 har medført udfordringer med usædvanlig kulde, tyder prognoserne på, at foråret vil indfinde sig med gode forhold for både landbrug og skovbrug i Centraleuropa og Østeuropa. For investorer er dette et vigtigt signal om, at regionens landbrugs- og skovbrugsaktiver forbliver robuste og attraktive investeringer.

Vi er glade for at præsentere en betydelig ny mulighed i vores portefølje: en premium 700-hektar markbrugsbedrift beliggende i Litauens landbrugshjerte. På et marked, hvor højkvalitets, storstilede landbrugsjorde er sværere at skaffe, repræsenterer ejendommen en fremragende mulighed både for erfarne landmænd og investorer.

Hvorfor Litauen? Hvorfor nu? Litauen har etableret sig som "brødkurven" i Baltikum. Med en forventet BNP-vækst på 3% i 2025 og en robust landbrugssektor tilbyder landet en overbevisende blanding af produktivitet og værdi. Seneste data fra sæsonen 2024/25 viser en stærk opsving i afgrødeforholdene, med hvede- og rapsudbytter tilbage på gunstige gennemsnit efter regionale tørker i foregående år.

Operational Excellence Det, der adskiller denne ejendom, er dens "nøglefærdige" karakter. Dette er ikke en opsplittet samling af marker, men en sammenhængende driftsvirksomhed baseret på langvarige lejekontrakter (ca. 20 år) og højkvalitets ejet jord, hvor gårdens moderne bygninger er placeret.

Jordkvalitet: Med en produktivitetsindeks på ca. 60 point er jorden optimeret til højtydende konventionelt landbrug.

Klar til produktion: Salget inkluderer en omfattende flåde af moderne maskiner, hvilket muliggør en øjeblikkelig overgang og kontinuerlig driftskontinuitet.

Ekspansionspotentiale: For dem, der ønsker at skalere yderligere, er der fremragende potentiale for at erhverve yderligere landbrugsjord i umiddelbar nærhed.

Investeringssikkerhed Transaktionen håndteres via et privat aktiesalg, hvilket sikrer en professionel og diskret overdragelse. Litauens lovgivningsmæssige ramme for landbrugsjord er robust, og som en del af EU har landet gavn af Den Fælles Landbrugspolitik (CAP) og et gennemsigtigt reguleringsmiljø.

Næste skridt Dette er en sjælden mulighed for at komme ind på et af Europas mest lovende landbrugsmarkeder med et førsteklasses aktiv allerede på maksimal produktionskapacitet.

Uanset om du ønsker at diversificere din portefølje eller udvide din eksisterende landbrugsfodaftryk i Østeuropa, fortjener Referencenummer L00729LT din opmærksomhed.

Kontakt os for yderligere information   

Da vi bevægede os gennem 2025, blev det i stigende grad klart, at landbrugs- og skovbrugssektorerne i Central- og Østeuropa omdefinerer sig selv til nogle af de mest robuste investeringsmuligheder inden for EU. Mens Syd-europa står over for accelererende udfordringer på grund af vandmangel, positionerer regionerne omkring Østersøen samt Polen, Tjekkiet og Slovakiet sig som fremtidige sikre havne for fødevarer og ressourceproduktion.

Status 2025: Vækst og konsolidering i landbruget I 2025 ser vi en betydelig stabilisering i inputomkostningerne efter volatiliteten i de foregående år. For investorer i landbrugsjord i Polen, Tjekkiet og Slovakiet er afkastet i stigende grad drevet af teknologisk modernisering og stordriftsfordele. Polen opretholder sin position som den regionale stærkmand, med over halvdelen af sit land dedikeret til landbrug. I 2025 ser vi en intensiveret anvendelse af EU-midler til præcisionslandbrug og grøn energi, herunder biometan-anlæg.

I Baltikum - Litauen, Letland og Estland - er vandressourcerne blevet den primære konkurrencefordel. Med et tempereret klima og pålidelig nedbør er disse lande blevet højt attraktive for investorer, der søger klimarobusthed. Landpriserne her forbliver betydeligt lavere end vestligeuropæiske niveauer, hvilket muliggør erhvervelse af store, sammenhængende driftsenheder på 1.000 hektar eller mere, som det ses i Litauen på nuværende tidspunkt. (Bemærk venligst, at der er specifikke regler i alle lande.)

Skovbrug i Baltikum: Den grønne guldreserve for skovinvesteringer i Estland, Letland og Litauen er 2025 et år præget af digital transformation. Indførelsen af avancerede satellitovervågningsløsninger (såsom "Forest 4.0" i Litauen) har gjort forvaltningen mere gennemsigtig og effektiv. Træpriserne viser stabilitet, understøttet af stigende global efterspørgsel efter bæredygtigt certificeret træ i byggeindustrien og bioøkonomien. Skove i Letland og Estland, der dækker over 50% af landmassen, fungerer som solide aktivklasser med indbygget inflationsbeskyttelse og stigende værdi gennem kulstofkreditter.

Udsigter og finansielt rammeverk Den økonomiske udsigt for 2026 understøttes af forventede fald i kortfristede renter, forventet at lande omkring 2-3% ved årets udgang. Dette skaber favorable betingelser for finansiering af nye opkøb og moderniseringsprojekter. Desuden reducerer forenklingen af EU's Fælles Landbrugspolitik (FLP) den administrative byrde for investorer, samtidig med at der opretholdes fokus på bæredygtighed, hvilket sikrer langsigtede støtteskemaer.

Ekspertise gør forskellen.
Hos Jesper Kjær ApS har vi faciliteret investeringer i landbrugs- og skovbrugsejendomme i regionen siden 2001. Vores lokale netværk og dyb indsigt i de nationale lovgivninger i Polen, Tjekkiet og Baltikum sikrer, at din investering er baseret på et sagligt og sikkert grundlag.

For investorer, der søger langsigtede, bæredygtige landbrugsinvesteringer med stabile vandforsyninger og vækstpotentiale, er Baltikum et oplagt valg. Jesper Kjær ApS har specialiseret sig siden 2003 i formidling af landbrugs- og skovejendomme i de baltiske lande samt landbrugsformidling i Tjekkiet og Polen, og rådgiver professionelle investorer om mulighederne i regionen.

På et tidspunkt, hvor klimaforandringer truer traditionelle landbrugsområder i Syd-europa, repræsenterer de baltiske lande en fremtidssikret investering med rigelige naturressourcer og et fordelagtigt erhvervsklima.

Kontakt os for mere information   

Mens store dele af Sydeuropa kæmper med alvorlig tørke og vandmangel, fremstår de baltiske lande som en attraktiv alternativ destination for landbrugsinvesteringer med rigelige vandressourcer og gunstige klimaforhold.

Sydeuropas vandkrise intensiveres

Omkring 30 procent af befolkningen i Sydeuropa lever med permanent vandstress, og situationen forværres år for år. Varme og tørke udgør allerede en kritisk risiko for planteavlen i Sydeuropa. Nye satellitanalyser viser, at ferskvandsreserverne er ved at forsvinde i lande som Spanien, Italien og dele af Polen og Rumænien, hvilket truer både fødevareproduktion og grundvandsforsyning.

Klimaforandringerne medfører kraftigere, men kortere regnperioder, hvor jorden ikke når at opsuge vandet til grundvandsdannelse. Samtidig bliver vintrene kortere, hvilket reducerer den normale genopfyldningsperiode for grundvandet.

Baltikum - Et attraktivt alternativ

De baltiske lande - Estland, Letland og Litauen - tilbyder markant bedre forhold for moderne landbrug med et tempereret klima med moderat nedbør året rundt, og landene råder over omfattende søer og floder samt betydelige vandressourcer.

Klimaforandringer forventes at øge afgrødeudbytter, forlænge vækstsæsonen og udvide egnede områder til dyrkning. Med frugtbare jorder, er regionen ideelt placeret til planteavl.

Jordpriserne i de baltiske lande ligger væsentligt under vesteuropæisk niveau, hvilket gør investeringer økonomisk attraktive. Som EU-medlemmer siden 2004 tilbyder landene stabile rammer, moderne landbrugsinfrastruktur og adgang til EU-støtteordninger.

Ekspertise gør forskellen

For investorer, der søger langsigtede, bæredygtige landbrugsinvesteringer med stabile vandforsyninger og vækstpotentiale, er Baltikum et oplagt valg. Jesper Kjær ApS har siden 2003 specialiseret sig i formidling af landbrugs- og skovejendomme i de baltiske lande samt landbrugsformidling i Tjekkiet og Polen, og rådgiver professionelle investorer om mulighederne i regionen.

I en tid hvor klimaforandringer truer traditionelle landbrugsområder i Sydeuropa, repræsenterer de baltiske lande en fremtidssikret investering med rigelige naturressourcer og et gunstigt erhvervsklima.

Kilder:

• Det Europæiske Miljøagentur (EEA): Klimasundhedsrisici og vandstress i Europa
• Climate-ADAPT: Klimatilpasning i Østersøregionen
• Europa-Parlamentet: Europas vandudfordringer og løsninger
• Interreg Baltic Sea Region Programme: Bæredygtig vandforvaltning

Jesper Kjær ApS formidler landbrugs- og skovejendomme i Tjekkiet, Polen, Litauen, Letland og Estland.
Find her en oversigt over nogle landbrugsvirksomheder til salg  

For den seriøse landbrugsinvestor, der søger skala, effektivitet og diversificering i EU's indre marked, præsenterer denne veldrevne gård i Litauen en sjælden mulighed. Med et konsolideret areal på 1.000 ha højkvalitets dyrkningsjord og en moderne malkebesætning på 600 køer, er virksomheden en øjeblikkeligt operativ enhed med solidt fundament.

Litauens landbrugssektor har gennemgået en betydelig modernisering og er kendt for sin store, sammenhængende jordbrugsstruktur og konkurrencedygtige omkostninger. Ifølge officielle data fra Statistics Lithuania udgør landbrugsarealet over 2,6 millioner hektar, hvoraf en stor del er ejet af professionelle enheder som denne. Som medlem af EU omfattes landet af fælles landbrugspolitik, hvilket giver adgang til stabile rammevilkår og markeder.

Ejendommen, som drives som et konventionelt malke- og markbrug, er i effektiv drift med eget maskinpark og avancerede faciliteter såsom nye kornsiloer. En unik fordel er den integrerede fabrik til produktion af "heltørrede roeskiver" til eget kvægfoder, hvilket øger virksomhedens robusthed og værdikæde.

Ydermere er der en fuldt godkendt plan for et tilstødende biomethan- og biogasanlæg, der kan erhverves separat. Dette åbner for yderligere indtjeningspotentiale gennem grøn energi, et område med stigende fokus i EU.

Virksomheden er velegnet til fortsat udvikling og udvidelse, med mulighed for at erhverve yderligere jord i nærheden.

Jesper Kjær ApS er specialiseret i formidling af landbrugs- og skovejendomme i Tjekkiet, Polen, Litauen, Letland og Estland og kan give dig den nødvendige, lokale viden for en sikker investering.

Find flere informationer her  

Den seneste tid har budt på konkrete politiske skridt og støtteinitiativer, som kan påvirke investerings- og driftsbetingelserne i Estland, Letland og Litauen. EU’s nylige politiske aftale om forenkling af Common Agricultural Policy (CAP) vil — efter formel godkendelse i Rådet og Parlamentet — reducere bureaukrati, øge målrettet støtte til mindre bedrifter og begrænse kontrolbyrden, hvilket forventes at træde i kraft i løbet af den kommende periode.

På nationalt plan har Letland indført midlertidig krisehjælp for landmænd ramt af ugunstigt vejr og tab, mens Estlands CAP-factsheet for 2025 peger på mål om øget konkurrenceevne, innovation og klimaresiliens — begge signaler om, at statslig støtte og reformer prioriteres i Baltikum. Disse tiltag kan styrke likviditet og reducere risici for ejendomsinvestorer og driftsøkonomien for skov- og landbrugsejendomme.

Samtidig fortsætter EU-diskussionerne om skovdata og skovlovgivning: Parlamentet afviste i oktober et forslag til en EU-forest monitoring-lov, mens Kommissionen har fremlagt ændringer i EUDR (anti-afskovningsregulering), inkl. justerede indfasningsdatoer for forskellige virksomhedstyper — noget skovejere og handelspartnere bør tage højde for i compliance-planlægningen.

Hvad betyder dette for investorer og ejere?
Kort sagt: forbedret administrativ enkelhed og øget målrettet støtte kan gøre mindre og mellemstore landbrug og skovejendomme mere attraktive og driftssikre i de kommende måneder. Samtidig øger ændringer i sporbarhed og regulering behovet for compliance-tilpasning — hvilket skaber rådgivnings- og investeringsmuligheder i bæredygtighed, lager- og værdikædeoptimering.

Jesper Kjær ApS formidler specialiseret i landbrugs- og skovejendomme i Tjekkiet, Polen, Litauen, Letland og Estland og står klar til at rådgive investorer og ejere om muligheder og konsekvenser af de nævnte politiske ændringer.

De baltisk-centrerede landbrugs- og skovbrugssektorer har i den seneste måned været præget af både politiske processer, støtteordninger og sektorspecifikke hændelser, som kan få praktisk betydning for producenter og skovforvaltere i regionen.

I Estland meldes der om større transaktioner i skovsektoren, herunder en større erhvervelsesaftale, som vil blive underlagt myndighedsgodkendelser. Det betyder potentielt ændringer i ejerskab og forvaltning, som lokale aktører bør følge tæt.

I Letland fortsætter arbejdet med en national strategi for skov- og tilgrænsende sektorer; dokumentet blev sat i offentlig høring i efteråret, og den endelige udgave forventes behandlet i de kommende måneder. Det kan få betydning for hugstaldre, støtteordninger og langsigtet skovforvaltning.

Litauen har i efteråret haft fokus på dyresundhed og beredskab — særligt i forhold til fugleinfluenza og andre sygdomsvarsler — hvilket betyder, at producenter af fjerkræ og marginaliserede husdyrbrug bør holde øje med eventuelle restriktioner eller overvågningskrav i vinterperioden. Ministeriet og forskningscentre afholder desuden fagmøder, som følger op på disse risici.

I Polen er der netop kørt ansøgningsrunder omkring katastrofestøtte til landmænd ramt af klimarelaterede tab — sådanne puljer og deres afgørelser i november–december er vigtige for likviditet og genopretning på bedrifterne. Samtidig fortsætter ministerielle møder om eksportmuligheder og samarbejde, hvilket kan åbne nye markeder på mellemlang sigt.

Tjekkiet oplever debat om skovstøtteprogrammer efter en revisionsrapport, som påpegede mangler i gennemførelsen. Regeringens og Lesy ČR’s svar og handleplaner i de kommende måneder kan føre til ændringer i støttebetingelser og prioriteringer for plantning, genopretning og statslig indtjening fra skovene.

På EU-niveau er de kommende AGRIFISH-ministermøder i november og december særligt relevante. Her drøftes bl.a. CAP-implementering, markedsspørgsmål og fiskeripolitik — udfaldet kan give retningslinjer, som medlemslandene må indarbejde i deres nationale ordninger.

Den europæiske landbrugssektor står over for en række komplekse udfordringer, men også betydelige muligheder for vækst og strategisk styrkelse. I dette lys markerede underskrivelsen af en ny handlingsplan for samarbejde mellem **Estland og Ukraine** et vigtigt skridt fremad for regionens landbrugsmæssige fremtid.

Handlingsplanen, der dækker perioden fra **2025 til 2029**, blev underskrevet i Tallinn den 7. februar 2025 af Estlands Minister for Regionale Anliggender og Landbrug, Piret Hartman, og Ukrainas Minister for Agrarpolitik og Fødevarer, Vitalii Koval. Aftalen etablerer en struktureret ramme for et styrket samarbejde, der har til formål at facilitere Ukraines integration i det europæiske landbrugsrum og samtidig bidrage til at sikre hele EU's fødevaresikkerhed.

Handlingsplanen er en tillidsvækkende bekræftelse af, at Ukraine ikke blot ser sin rolle som en konkurrent på europæiske markeder, men snarere som en aktiv partner, der kan bidrage betydeligt til den fælles europæiske stabilitet.

Kernen i Samarbejdet
Det strategiske partnerskab fokuserer på flere centrale søjler, der skal sikre en effektiv og gensidigt gavnlig udvikling af landbrugssektoren i begge nationer:

• Europæisk Integration:** Styrkelse af samarbejdet omkring Ukraines tilpasning af national lovgivning til de gældende EU-standarder, herunder inden for kvalitet, fødevaresikkerhed og etableringen af et robust økologisk kontrolsystem.
• Faglig Erfaringsudveksling:** Gennemførelse af erfaringsudveksling vedrørende dyrkning, forarbejdning af afgrøder samt udvikling af lokale samfund og landbrugskooperativer.
• Fremme af Økologi og Markedsmuligheder:** Støtte til **økologisk produktion** og etablering af nye markedsmuligheder for ukrainske landmænd gennem samarbejde med europæiske landbrugsorganisationer.
• Forskning og Uddannelse:** Udvikling af fælles forskningsprojekter, organisering af seminarer og udvekslingsprogrammer for studerende og forskere.

Dette initiativ understreger en fælles forståelse for nødvendigheden af at implementere europæiske standarder og tiltrække investeringer for at udvikle og styrke produktionen i regionen.

Investeringsperspektivet i Østersøregionen
Mens samarbejdet mellem Estland og Ukraine er strategisk vigtigt for hele Europas landbrugsfremtid, fremhæver det også den generelle positive dynamik og de væsentlige investeringsmuligheder, der findes i de baltiske lande og Centraleuropa. Stabiliteten og de juridiske rammer, der følger af EU-medlemskabet, kombineret med en fortsat udvikling i landbrugsdrift, gør regionen særdeles attraktiv for langsigtede investorer.

Jesper Kjær ApS er specialiseret i formidling af landbrugsvirksomheder i Tjekkiet, Polen, Litauen, Letland og Estland. Med solid erfaring i at facilitere investeringsprojekter siden 2001, kan Jesper Kjær ApS tilbyde professionel rådgivning og adgang til attraktive ejendomme i disse vækstmarkeder.

Et udvalg af aktuelle landbrugsejendomme og investeringsmuligheder kan findes på: [https://jkaps.dk/dk_estate_4.html](https://jkaps.dk/dk_estate_4.html)

Dette nye estisk-ukrainske partnerskab bekræfter den strategiske værdi af landbrugssektoren i Østeuropa og giver et stærkt grundlag for fortsat økonomisk vækst og regional stabilitet.

Den europæiske landbrugssektor står i disse år over for en række betydelige udfordringer, ikke mindst som følge af tiltagende ekstreme vejrbegivenheder. Når uforudsete kriser rammer, er det afgørende, at EU's fælles landbrugspolitik (CAP) kan levere hurtig og effektiv assistance. Netop dette er bekræftet i de seneste tiltag, hvor European Commission har mobiliseret midler fra landbrugsreserven til at støtte landmænd i flere medlemslande, herunder de baltiske stater Letland og Litauen.

Denne akutte støtte markerer et væsentligt fokus på landbrugspolitikken i Baltikum i oktober, hvor behovet for finansiel hjælp har været presserende.

Detaljer om Støttepakken
Den 13. oktober 2025 vedtog European Commission en støttepakke på næsten €50 millioner fra landbrugsreserven. Denne finansielle injektion er målrettet frugt-, grøntsags- og nøddelandbrug i seks medlemslande, der har lidt betydelig skade som følge af usædvanligt hårdt vejr.

For de baltiske lande er støtten fordelt således:

• Letland: Tildeles cirka €4,2 millioner.
• Litauen: Tildeles cirka €1,1 millioner.

Formålet med midlerne er klart: at kompensere de landbrugere, hvis økonomiske grundlag er blevet alvorligt udfordret af skader på afgrøder forårsaget af de ekstreme vejrfænomener. Denne målrettede indsats understreger Kommissionens vilje til at understøtte den økonomiske robusthed i landbrugssektoren, når kriser indtræffer. Det skal bemærkes, at de enkelte lande har mulighed for at supplere denne EU-støtte med op til 200% i nationale midler, hvilket kan sikre en endnu stærkere genopretning.

Vigtigheden af Landbrugsreserven
European Commission har igennem denne handling demonstreret landbrugsreservens vitale rolle som et kriseinstrument. Reserven, der er en del af den nuværende CAP (2023-2027), er designet til at give landmænd et økonomisk sikkerhedsnet ved markedsforstyrrelser eller usædvanlige begivenheder, der påvirker produktion eller distribution.

At midlerne hurtigt er blevet mobiliseret til regioner, der oplever direkte tab, sender et troværdigt signal om EU-samarbejdets funktionalitet og solidaritet. For landbrugsejere i Letland og Litauen repræsenterer denne beslutning en håndsrækning, der kan være forskellen på at komme igennem krisen og fastholde deres drift. En stabil og levedygtig landbrugsproduktion er fundamental for både den regionale økonomi og for Europas samlede fødevaresikkerhed.

Ejendomsformidling i Baltikum
For aktører, der overvejer at investere i landbrugssektoren i denne region, er sådanne politiske indgreb et vigtigt parameter. Stabiliteten, der udvises gennem akut støtte, er med til at sikre de langsigtede investeringer.

Jesper Kjær ApS er en specialiseret partner, der fokuserer på formidling af landbrugsvirksomheder i Central- og Østeuropa, herunder i netop de baltiske lande. Med ekspertise i Tjekkiet, Polen, Litauen, Letland og Estland er virksomheden en betroet rådgiver for seriøse investorer.

Hvis De søger muligheder for at erhverve landbrugsejendomme i denne dynamiske region, kan aktuelle landbrug til salg findes direkte på jkaps.dk/dk_estate_4.html. Den fortsatte udvikling og de politiske tiltag i Baltikums landbrugssektor vidner om et marked med både udfordringer og betydelige potentialer for de rette investorer.

I en tid med store forandringer i det europæiske landbrug – både hvad angår klima, markeder og geopolitiske forhold – er det glædeligt at se, hvordan de tre baltiske land­brugs­­ministre har taget et fælles skridt fremad. Ministeren for landbrug i Letland, ministeren i Litauen og ministeren i Estland har underskrevet en fælles erklæring, som markerer en tydelig og samstemmende position for den kommende Den fælles landbrugspolitik (CAP) fra 2028.

En fælles stemme på tværs af landegrænser
De baltiske ministre har udtrykt, at landbrug og fødevareproduktion ikke blot er økonomiske aktiviteter – men strategiske værktøjer for selvforsyning, robusthed og udvikling af landområder. De fremhæver behovet for, at CAP også i fremtiden understøtter aktive landbrug, stabile indkomster, effektiv drift og generation­skifte. Samtidig understreger de, at der må være større fleksibilitet og færre administrative byrder, så landmænd kan fokusere på produktion frem for papir.

Hovedkravene i oversigt

• En forpligtelse til, at direkte støtte til landmænd fra 2028 skal konvergere, så forskelle mellem medlemsstater mindskes og konkurrencevilkår forbedres for alle.
• En betydelig forenkling af politikken – færre bureaukratiske krav, lettere adgang til midler og større fleksibilitet for landbrugserhvervet.
• Særlig støtte til de medlemsstater og regioner, som står overfor særlige udfordringer – herunder geografiske og geopolitiske forhold i Østeuropa.
• Et øget fokus på fødevaresikkerhed og beredskab – herunder samarbejde mellem de baltiske lande om produktion af fødevarer i tilfælde af krise.
• At landbrugspolitikken fortsat skal sikre, at landområderne ikke blot bevares, men udvikles – med moderne drift, innovation og et attraktivt erhverv for nye generationer.

Hvad betyder det for landbrug og investeringer i Baltikum?
For dig, der overvejer investeringer eller drift i Baltikum – herunder i landbrug – er sådanne politiske signaler væsentlige. De viser, at de baltiske lande prioriterer landbrug som en hjørnesten i både økonomi og samfund. En sådan fælles stemme giver øget forudsigelighed og tyder på, at land­brugs­sektoren ikke bliver glemt i større europæisk sammenhæng. Det giver et godt grundlag at handle ud fra.

Desuden – når lande som Estland, Letland og Litauen står sammen om krav til CAP, får investorer i regionen en styrket forhandlingsposition hvad angår støtte, drift og forretningsbetingelser.

Hvorfor nu er det ekstra vigtigt
Verden omkring landbrug er i hastig forandring: Klimaforandringer, prissvingninger på råvarer, energipriser og geopolitiske risici gør det mere nødvendigt end nogensinde at have robuste, fleksible og moderne landbrugs­virksomheder. Den baltiske erklæring tager højde for dette – ved at fremhæve fødevaresikkerhed, fleksibilitet og støtte til landmænd. For den, som træder ind i markedet nu, er det et positivt signal.

Om Jesper Kjær ApS og din mulighed for at handle
Hos Jesper Kjær ApS er vi specialiseret i formidling af landbrugsvirksomheder i Tjekkiet, Polen, Litauen, Letland og Estland. Du kan se aktuelle landbrug til salg på https://jkaps.dk/dk_estate_4.html
Hvis du har spørgsmål til investering i landbrug i Baltikum – så kontakt mig direkte på e-mail: jk@jkaps.dk
Vi står klar til at hjælpe med at finde det rette objekt, føre dig sikkert gennem processen og sikre, at du handler med den nødvendige rådgivning og gennemsigtighed.

Ingka Group, IKEAs største forhandler, tager et markant skridt i sin langsigtede strategi ved at udvide sit skovejerskab i Estland og Letland. Gennem sin investeringsarm, **Ingka Investments**, har koncernen indgået en aftale om at erhverve yderligere cirka **153.000 hektar** land, hvoraf størstedelen er skov, fra Sveriges største skovejerforening, Södra. Denne store handel, der har en værdi af **720 millioner euro**, er Ingka Investments' hidtil største skovkøb.

En Strategi Drevet af Langsigtet Ansvar
Transaktionen er mere end et stort ejendomsopkøb; det er et udtryk for Ingka Groups usædvanlige, århundredelange investeringsperspektiv. Som en koncern ejet af en fond med et velgørende formål, geninvesteres overskuddet i stedet for at blive udloddet til private investorer. Dette giver Ingka mulighed for at prioritere langsigtede, egenkapitalfinansierede investeringer og bæredygtig forvaltning over kortsigtede kvartalsresultater.

Fokus på Lokal Værdiskabelse og Bæredygtighed
Ingka Investments' strategi adskiller sig ved at fokusere på at styrke den baltiske skovbrugsværdikæde. Målet er at samarbejde med lokale savværker og træforarbejdningsvirksomheder for at øge andelen af træ, der forarbejdes regionalt. Denne tilgang forventes at skabe **kvalificerede arbejdspladser** og berige den lokale ekspertise.

Langsigtet Forvaltning:
Virksomheden er dedikeret til at bevare og forbedre skovenes sundhed over generationer, for at sikre en vedvarende råmaterialeforsyning.

Naturbevaring:
Ingka Investments forvalter en betydelig del af sine skove med fokus på miljøbeskyttelse og biodiversitet. Omkring 22% af deres skove forvaltes med fokus på naturbevaring, og store arealer er helt udelukket fra kommercielle aktiviteter.

Innovation:
Virksomheden støtter forskningssamarbejder, herunder projekter med European Forest Institute, for at teste naturnær skovforvaltning og permanent skovbrug, med henblik på at implementere disse modstandsdygtige metoder bredt.

For aktører i skovbrugssektoren er denne udvikling et vidnesbyrd om den voksende betydning af ansvarlig skovforvaltning i Baltikum.

Hos Jesper Kjær ApS specialiserer vi os i formidling af skove i Litauen, Letland og Estland og følger tæt med i, hvordan store, langsigtede investeringer som denne påvirker regionens marked og standarder. Ingka's engagement understreger Baltikums potentiale som et knudepunkt for bæredygtige skovinvesteringer.

I en tid hvor landbrugsarealer bliver en stadig mere efterspurgt investering, dukker der en ekstraordinær mulighed op i Litauens frugtbare nordlige egne. En veletableret planteavlsvirksomhed på 1.500 hektar står til salg og byder på en sjælden kombination af kvalitetsjord, strategisk placering og betydeligt vækstpotentiale.

En voksende investeringstrend i baltisk landbrug
Landbrugsinvesteringer i Baltikum har oplevet en markant udvikling gennem de seneste årtier. Litauen har gennemgået en bemærkelsesværdig transformation siden landets EU-indtræden i 2004, og landbrugssektoren er i dag en vigtig del af den nationale økonomi med omkring 150.300 landbrugsbedrifter fordelt over landet.

Det litauiske landbrug har gennemgået betydelige strukturelle ændringer, hvor større og mere professionelle bedrifter gradvist har overtaget markedet. Mellem 2010 og 2018 næsten fordoblede investeringsvolumen i landbrugssektoren sig, hvilket understreger den positive udvikling og det stigende internationale fokus på regionen.

Om ejendommen
Den aktuelle ejendom ligger i Šiauliai distrikt, i det nordlige Litauen, et område der traditionelt er kendt for sin førsteklasses agerjord.
Bedriften omfatter:

• Cirka 625 hektar ejet jord
• Cirka 850 hektar forpagtet jord
• Konventionel planteavlsdrift med fokus på korn og andre afgrøder
• Velholdt og veldisponeret maskinpark
• Driftsbygninger fra sovjettiden (ikke beboelseshuse)

Jordens kvalitet er vurderet til omkring 50-60 point ifølge det litauiske jordkvalitetssystem, hvilket hovedsageligt svarer til humus og lerjord. Dette placerer ejendommen i den bedste ende af landets mest produktive områder.

Hvorfor investere i litauisk landbrug?

Litauen byder på flere fordele som investeringsdestination for landbrug:

Gunstige klimatiske forhold
Litauens klima er køligt med varme somre og kolde vintre. Den gennemsnitlige temperatur i juli ligger omkring 17 grader Celsius, hvilket skaber ideelle betingelser for kornproduktion. Landet har oplevet kontinuerligt stigende udbytter gennem de seneste år, takket være forbedret teknologi og moderne driftsmetoder.

Stærk kornproduktion
Mere end 32.000 bedrifter i forskellige størrelser dyrker korn, olie og bælgfrugter i Litauen. I 2016 udgjorde kornafgrøder 65 procent af afgrødestrukturen, og den samlede kornproduktion tegner sig for 34,3 procent af al landbrugsproduktion i landet. Dette understreger landets styrkeposition inden for netop denne produktionsform.

EU-medlemskab og stabil lovgivning
Som EU-medlem siden 2004 opererer Litauen inden for europæiske rammer og standarder, hvilket giver investorer tryghed og forudsigelighed. Landet har implementeret høje standarder for fødevaresikkerhed og kvalitet, og der er adgang til EU-støtteordninger for landbrugsudvikling.

Markedsadgang
Litauens strategiske placering giver god adgang til både baltiske og nordeuropæiske markeder. Landbrugs- og fødevareeksport udgjorde 19,4 procent af Litauens samlede eksport i 2016, hvilket illustrerer sektorens betydning for national økonomi.

Investeringspotentialet
Denne ejendom repræsenterer en unik mulighed af flere årsager:

Konsolideret jordtilliggende
Med 1.500 hektar fordelt mellem ejet og forpagtet jord, er bedriften i en størrelse hvor professionel drift kan optimeres. Den ejendom er blevet udviklet gennem to årtier med strategisk opkøb og forpagtning, hvilket har resulteret i et veldisponeret og økonomisk bæredygtigt kompleks.

Kvalitetsjord i topområde
Den nordlige del af Litauen er kendt for at rumme nogle af landets bedste landbrugsjorde. Området har historisk set leveret høje udbytter, og jorden har været under kontinuerlig omsorg gennem årene, hvilket sikrer en solid produktionsbase fremadrettet.

Mulighed for modernisering
Selvom maskinparken er velholdt og veldisponeret, åbner de gamle bygninger mulighed for en ny ejer at investere i moderne faciliteter efter egen vision og behov. Dette giver fleksibilitet til at tilpasse bedriften til fremtidens krav og eventuelle nye driftsformer.

Potentiale for yderligere vækst
Med den nuværende struktur og placering er der gode muligheder for at udvide driften yderligere gennem tilkøb af nærliggende arealer eller optimering af den eksisterende produktion gennem ny teknologi og forbedrede processer.

Landbrugsinvestering som langsigtet strategi
Investering i landbrugsjord betragtes i stigende grad som en solid langsigtsbeskyttelse mod inflation. Fødevareproduktion vil altid være en grundlæggende nødvendighed, og med en stigende verdensbefolkning forventes efterspørgslen efter landbrugsjord kun at vokse.

Landbrugsjord udgør en begrænset ressource, der ikke let kan udvides, i modsætning til mange andre aktivklasser. Denne fundamentale begrænsning kombineret med konstant efterspørgsel gør landbrugsinvesteringer til en attraktiv porteføljediversion for både institutionelle og private investorer.

Juridiske rammer for udenlandske investorer
Siden 2014 har udenlandske statsborgere haft ret til at købe landbrugs- og skovarealer i Litauen. Der er dog visse begrænsninger: Enkeltpersoner og relaterede enheder kan ikke samlet eje mere end 500 hektar landbrugsjord. Derudover kræves det i princippet, at køberen har mindst tre års erfaring med landbrugsproduktion inden for de seneste ti år, eller kan fremvise eksamen i landbrugsjordforvaltning.

Denne ejendom sælges gennem etablerede selskabsstrukturer, hvilket kan lette processen for seriøse investorer. Prisen inkluderer den nuværende ejendom, eksisterende lejekontrakter og maskiner, men ikke løsøre, lagerbeholdninger eller likvide midler, der skal afregnes ved overdragelse.

Hvorfor arbejde med Jesper Kjær ApS?
At investere i landbrug i udlandet kræver lokal indsigt, erfaring og et stærkt netværk. Jesper Kjær ApS er specialiseret i formidling af landbrugsvirksomheder i Tjekkiet, Polen, Litauen, Letland og Estland og har siden 2001 hjulpet investorer med at navigere i komplekse transaktioner.

Med mere end to årtiers erfaring har virksomheden opbygget et omfattende netværk og dyb forståelse for de lokale markeder. Dette sikrer, at både købere og sælgere får det bedst mulige beslutningsgrundlag og støtte gennem hele processen.

Se flere muligheder:
Er du interesseret i at udforske flere landbrugsinvesteringer i Baltikum? Du kan finde et udvalg af landbrug til salg her.

Kontakt:
Har du spørgsmål til investering i landbrug i Baltikum, så er du velkommen til at kontakte Jesper Kjær direkte på e-mail: jk@jkaps.dk
Benyt eventuelt kontaktformularen.

At erhverve en etableret, en stor veludviklet og igangværende mælkeproduktion i Letland giver landmænd og investorer en sjælden kombination af operationel robusthed og ekspansionsmuligheder. Ejendommen med vores referencenummer L00625LV er et eksempel på en ejendom, hvor de daglige driftsrutiner allerede er finpudset, og hvor grundbetingelserne for øget værditilvækst er til stede.

Ejendommens struktur — ca. 1.200 hektar med ca. 1.100 hektar agerjord, ca. 100 hektar skov og ca. 18 hektar eng — understøtter en selvbærende landbrugsmodel. Korn- og grovfoderproduktionen dækker et væsentligt stykke af dyreholdets foderbehov, hvilket reducerer afhængigheden af eksterne købsfoder og stabiliserer omkostningsbilledet. Ca. 15.000 liter mælk om dagen i mælkeproduktion kombineret med et struktureret staldrum for både malkekøer og kvier betyder, at driften er designet til kontinuitet og reproduktionsstyring.

Driftskapaciteten er konkret: veldimensionerede stalde, maskinhus og lagerbygninger i god stand uden behovet for store umiddelbare investeringer. En maskinpark bestående af traktorer, tærsker og øvrigt udstyr sikrer, at både markarbejde og fodersystem kan opretholdes. For en køber, der ønsker hurtig operationel opstart, er dette en tydelig fordel.

Fra et økonomisk synspunkt viser de oplyste nøgletal en solid baseline: en omsætning og et overskud, der indikerer en rentabel drift. For professionelle købere handler næste skridt om at validere tallene gennem due diligence: mælkepriser historisk, kontrakter med afsætningspartnere, driftsomkostningsstruktur, samt afskrivnings- og vedligeholdelsesposter. En klar plan for likviditetsstyring i overtagelsesperioden er afgørende.

Udviklingsmulighederne er konkrete og operationelle. En målrettet indsats for at øge mælkeydelsen per ko eller udvide staldkapaciteten kan øge omsætningen betydeligt. En alternativ eller supplerende investering i biogas kan omdanne driftsaffald til energi og skabe både omkostningsbesparelser og nye indtægtsstrømme — særligt interessant for dem, der ønsker at kombinere landbrugsdrift med energiaktiver.

Konklusion for den professionelle landmand repræsenterer ejendommen med vores referencenummer L00625LV en klar-til-drift landbrugsejendom med et stærkt fundament for både stabil drift og planlagt vækst. For den professionelle landmand eller investor, der søger en operationel platform i Baltikum, tilbyder ejendommen et realistisk udgangspunkt for at udvide mælkeproduktion eller implementere energiproduktion via biogas. Beslutningsprocessen bør bygge på en målrettet due diligence, konkret investeringsplan for eventuelle kapacitetsforøgelser og en realistisk vurdering af lokale markedsforhold.

Hvis målet er at erhverve en drift, der kan levere både umiddelbar indtjening og klare muligheder for værdiskabelse, er dette en ejendom som fortjener en nærmere teknisk og økonomisk gennemgang.

Kontakt os for yderligere oplysninger: Jesper Kjær, telefon: 5136 1495, e-mail: jk@jkaps.dk
Benyt eventuelt kontaktformularen.

Priserne på baltisk skov betragtes generelt som billige, især sammenlignet med vesteuropæiske lande. Den lavere pris skyldes primært, at prisdannelsen er baseret på skovenes kommercielle potentiale for træproduktion, hvor rekreative formål har mindre indflydelse på prisen, og fordi den baltiske træindustri anses for at være en af de mest moderne i verden, hvilket sikrer afsætning af råtræ.

Markedet for batterilagring i Baltikum står i et klart vækstvindue som følge af øget volatilitet i elpriser, behov for systemstabilitet og regionens frakobling fra russisk transmissionsnet. Et allerede fremlagt projekt i Riga tilbyder en konkret mulighed: et samlet BESS‑portfolio på 200 MWh fordelt på flere lokationer med tilknyttet netkapacitet og dokumenterede finansielle antagelser.

Projektets kerndata

• Kapacitet: 200 MWh samlet; 4 lokationer inden for 15 km; individuel modulstørrelse eksempelvis 40–120 MWh.
• Nettilslutning: Op til 75 MW samlet tilslutningskapacitet.
• Tidsplan: Produktionsstart planlagt til 01.06.2026 for de første enheder.
• CAPEX: Anført samlet turnkey CAPEX €38,4 mio.; enheds‑CAPEX ca. €148.000/MWh for enheder plus installations- og nettilslutningsomkostninger.
• Egenkapitalbehov: Ca. €19,2 mio. (≈50% equity).
• Driftsantagelser: ~1,2 cykler/dag; O&M og faste driftsposter indregnet; inflationsantagelser konservative.
• Markedstilgang: Kommerciel indtjening fra spot, intradag og flere ancillary‑markeder (FCR, aFRR, mFRR) samt virtuelle intradag‑strategier.

Markedskontekst og indtjeningspotentiale

Baltikum oplever stigende efterspørgsel efter BESS for at håndtere prisudsving, sikre frekvensstabilitet og erstatte tidligere afhængighed af extern transmissionsintegration. Kombinationen af dag‑ahead prisvolatilitet og betalende frekvensreserve‑markeder skaber en diversificeret revenue‑stack, hvor projekter kan kombinere arbitragesegmenter (lad billig, udlad dyr), frekvensydelser og intraday‑optimering for at maksimere udnyttelse og indtægter. Tidlige markedsprojekter i regionen viser, at både private og statslige aktører øger investeringer i BESS‑kapacitet, hvilket styrker markedsmodenheden.

Finansielle highlights og risikofaktorer

• Forventet IRR: Projektmaterialet angiver et interval 22–40% afhængigt af finansiering, markedsudvikling og exit‑scenarier.
• Likviditets- og kapitalstruktur: Høj egenkapitalandel (≈50%) reducerer gearing‑risiko men stiller krav til kapitaltilførsel. Modellen indeholder både banklån og shareholder‑låneelementer.
• Driftsrisici: Markedsprisudvikling, ændringer i ancillær‑markedernes design, cyklisk degradering af batterier, og nettilslutningsbetingelser kan påvirke cashflow.
• Mitigerende forhold: Diversificeret revenue‑mix, flere lokationer inden for én by, og operationel planlægning med konservative O&M‑antagelser mindsker enkelteksponering.

Hvorfor denne mulighed kan være interessant for investorer

• Projektnærhed til hovedstadsområde giver operationelle fordele og netmæssig relevans.
• Kombinationen af stærk regional behovsdynamik og konkrete tilladelser/grid access reducerer udviklings‑og tilladelsesrisiko sammenlignet med grøn mark‑tilgangen.
• Finansiel model med klare CAPEX‑tal, timing for produktionsstart og realistiske driftsantagelser muliggør sammenlignelige due diligence‑checks for institutionelle investorer og familiekontorer.

Konklusion

Projektet præsenterer en moden, lokaliseret BESS‑mulighed med væsentlige projektmilepæle allerede på plads, en gennemtænkt revenue‑stack og en konservativ kapitalstruktur. For investorer der søger eksponering mod energilagring i et marked præget af høj volatilitet og behov for fleksibilitet, er dette et attraktivt kandidatscenarie — forudsat grundig teknisk, kontraktuel og markedsmæssig due diligence.

I. Resumé: Den Baltiske Skovbrugssektor som Kerneaktiv

Den baltiske skovbrugssektor, omfattende Estland, Letland og Litauen, positionerer sig strategisk som en attraktiv aktivklasse for institutionelle investorer, drevet af konvergensen mellem dokumenteret markedsvækst, resiliens over for inflation og et stærkt ESG-fundament. Regionen tilbyder et modent marked, kendetegnet ved veludviklet infrastruktur og erfaren arbejdskraft, som har oplevet en markant stigning i aktivernes værdiansættelse.

1.1. Core Thesis: Konvergens af Stabilitet og Vækstpotentiale

Analysen indikerer, at Baltikum i øjeblikket tilbyder et sjældent miks af et modent marked med robust, inflationssikret afkast og betydeligt strukturelt upside potentiale. Dette finansielle rationale er bygget på flere søjler, hvoraf stabiliteten af den biologiske vækst kombineres med en aggressiv industriel omstrukturering. De stående tømmerpriser i Estland, Letland og Litauen har oplevet en dramatisk stigning i de seneste år. Selvom lokale afkastdata kan variere, fungerer den nordiske benchmark som en solid indikator; for eksempel rapporterede Finland gennemsnitlige afkast på træproduktion på 9.4% over perioden 2021-2023. Denne performance signalerer ikke blot stabilitet, men også et marked, der prissætter fremtidig efterspørgsel ind i aktiverne.

Den strategiske timing for kapitalallokering er kritisk. Sektoren gennemgår en hidtil uset bølge af fusioner og opkøb (M&A) i 2024-2025, hvilket signalerer, at industriførende selskaber desperat søger at sikre skala og råvareforsyning. Dette konsolideringspres understreger Baltikums rolle som en centraleuropæisk forsyningshub.

1.2. Fire Søjler i Investeringstesen

Investeringsstrategien i Baltisk skovbrug kan opsummeres under fire centrale præmisser:

• Stabilitet & Afkast: Skovbrug anerkendes som en aktivklasse, hvis afkast er ukorreleret med traditionelle markeder og fungerer som en effektiv hedge mod inflation. Afkastet fra biologisk vækst (+1.0 procentpoint i den nordiske kontekst) udgør et stabilt, fundamentalt afkast.
• Uudnyttet Kapacitet (Volume): Regionens skovressourcer er historisk underudnyttede. Der er et dokumenteret potentiale for en bæredygtig stigning i den årlige høst på cirka 10 millioner kubikmeter. Realiseringen af dette potentiale kræver betydelig institutionel kapital og forbedret skovforvaltning.
• Industriel Effektivitet (Skala): Den igangværende, aggressive konsolidering, eksemplificeret ved østrigske HS Timber Group’s opkøb i Letland og Estlands Combiwood’s strategiske fusioner, skaber en mere effektiv og finansielt robust downstream-sektor.
• ESG Leadership (Carbon Solution): Den skovbaserede bioøkonomi i de baltiske lande udviser negative netto-CO2-emissioner. Dette skyldes primært den robuste CO2-binding i skovarealer og i høstede træprodukter. Denne egenskab positionerer aktivklassen som en kritisk allokering for fonde med strenge ESG- og Net Zero-mandater.

II. Makroøkonomisk Kontekst og Globale Drivere

Forståelsen af det baltiske skovbrugs potentiale kræver, at man sætter det i kontekst med den globale tømmerbalance og skovbrugets rolle som en stabiliserende faktor i porteføljer.

2.1. Den Voksende Globale Tømmerbalance

Global efterspørgsel efter tømmer forventes at firedobles inden 2050. Dette massive efterspørgselspres står i kontrast til en stærkt begrænset udbudsside. Udbuddet hæmmes af både problemer med høst af urskove og den nødvendige årtiers lange vækstperiode for nyplantede træer. Analyser peger på, at den globale forsyning af industritræ sandsynligvis ikke vil følge med selv moderate stigninger i efterspørgslen, hvilket forventes at forårsage regionale tømmerknapheder og forsyningsbegrænsninger i løbet af de næste 30 år.

Denne udbuds-efterspørgselsulighed har direkte implikationer for Baltikum, en region hvis økonomi er stærkt drevet af skovsektoren. Regionens veludviklede, bæredygtigt forvaltede markeder bliver en stadig vigtigere kilde til at imødekomme den globale efterspørgsel.

Den forventede knaphed i årene frem mod 2030 øger den strategiske værdi af at eje råvarebasen. Institutionelle investorer, der sikrer ejerskabet over produktive skovarealer nu, vil opnå en forbedret forhandlingsstyrke. Dette giver en strategisk fordel i at fastsætte langsigtede, økonomisk favorable off-take aftaler med de konsoliderede forarbejdningsvirksomheder. Den igangværende industrielle konsolidering er en direkte reaktion på den erkendte råvareknaphed.

2.2. Skovbrug som Stabiliserende Aktivklasse

Investeringsafkast i skovbrug stammer fra biologisk vækst, kontantstrøm fra høst, appreciering af jordværdien og alternative anvendelser af jorden. Den biologiske vækst af træer er en unik værdiskaber, hvis afkast generelt er korreleret med andre aktivklasser.

Skovbrugsaktiver har historisk vist sig at være mere stabile i recessioner og fungere som en effektiv hedge mod inflation, hvilket appellerer til konservative, langsigtede institutionelle investorer. Desuden er skovene i den baltiske og nordiske region semi-naturlige frem for monokulturplantager. Denne struktur gør dem iboende mere robuste over for økologiske risici såsom skadedyr (f.eks. barkbiller), storme og tørke. Denne biologiske robusthed reducerer den fysiske risiko, hvilket styrker den overordnede konservative risikoprofil for porteføljen.

III. Finansiel Performance og Værdiansættelsesdynamik

Den finansielle performance i Baltikum drives af både markedets efterspørgsel (pris) og den interne biologiske værdiskabelse (volumen).

3.1. Prisudvikling og Afkastmekanismer

Stående tømmerpriser i de baltiske stater har oplevet en dramatisk stigning over de seneste år. Denne prisappreciering signalerer en stærk tillid til fremtidig efterspørgsel og en øget værdiansættelse af den eksisterende aktivbase. Prisgennemsigtigheden fastholdes gennem regelmæssige optegnelser af stående tømmerpriser efter sortiment i Estland, Letland og Litauen.

Afkastet på investering i træproduktion beregnes ud fra hugst, stående salgspriser, subsidier og omkostninger, relateret til træbestandens stubværdi (stumpage value). I den nordiske kontekst, som er relevant benchmark, udgjorde indtægter fra træsalg +3.4 procentpoint af afkastet, mens værdien af nettovæksten af det stående lager (biological net increment) bidrog med +1.0 procentpoint. Dette understreger, at en væsentlig del af det stabile afkast er biologisk funderet.

For det interne afkast (IRR) i globale skovbrugsinvesteringer er det fastslået, at biologisk vækst og tømmerpriser er de mest indflydelsesrige variabler, når landprisen ekskluderes fra ligningen. Dette bekræfter, at aktiv og fagligt kompetent forvaltning af skovarealer er den primære driver for langsigtede afkast, snarere end blot initial anskaffelsespris.

3.2. Realisering af Underudnyttet Vækst (Volume Arbitrage)

Det kvantitative potentiale i Baltikum er exceptionelt. Analyser viser, at regionens skovressourcer er underudnyttede, og at der er et potentiale for en bæredygtig stigning i høsten på cirka 10 millioner kubikmeter. Denne uudnyttede volumen udgør en strukturel vækstmulighed for investorer.

Investorer står over for en dobbelt mulighed for vækst: For det første kapitalappreciering gennem den igangværende prisstigning; for det andet realisering af den uudnyttede volumen (Q) gennem kapitaleffektiv og professionel forvaltning. Dette strategiske fokus på volumen realisering minimerer risikoen for, at investeringen udelukkende er følsom over for markedsprissvingninger. Ved at investere i et område, hvor volumen kan øges bæredygtigt, låser man op for en strukturel vækstdriver, som er delvist uafhængig af konjunkturer. Dette volumenpotentiale retfærdiggør også den store mængde kapital ("substantial capital"), der er nødvendig for at opgradere forvaltning og industriel infrastruktur.

IV. Industrielle Trends: Konsolidering og Kapitalbehov

De seneste industrielle bevægelser i den baltiske forarbejdningssektor signalerer en fundamental omstrukturering mod større skala og vertikal integration, hvilket direkte gavner upstream-aktiver (skovarealer).

4.1. Den Aggressive M&A Cyklus (2024-2025)

Den europæiske savværksindustri oplever en hidtil uset bølge af M&A-aktivitet, koncentreret i en 18-måneders periode fra 2024 til begyndelsen af 2025. Denne konsolidering er drevet af et presserende behov for at sikre forsyningskæderne, imødegå marginpres og opnå operationel skala.

Baltikum har været et centralt fokus for denne aktivitet. Østrigske HS Timber Group har gennemført aggressive opkøb i Letland, der sikrer 550.000 kubikmeter kapacitet. Samtidig har regionale aktører som Estlands Combiwood foretaget strategiske træk ved at opkøbe AS Toftan, hvilket skaber en samlet enhed med en omsætning på 276 millioner euro.

Disse handler er en blanding af strategiske træk, der skal sikre forsyningskæderne, og opportunistiske transaktioner, der drager fordel af nedturen i den bredere europæiske savværkssektor. Uanset motivationen signalerer konsolideringsbølgen en stærk industriel overbevisning om den langsigtede værdi af råvarebasen i regionen.

4.2. Kapitalbehov som Investeringsincitament

Der eksisterer et direkte kausalt forhold mellem det uudnyttede høstpotentiale på 10 millioner kubikmeter og behovet for at opgradere den industrielle kapacitet. Den igangværende M&A-bølge viser, at industrien er i gang med at allokere kapital til forarbejdning for at matche den mulige øgede råvareforsyning.

For skovejere reducerer konsolideringen markedets fragmenteringsrisiko. Resultatet er færre, men større og mere finansielt robuste aftagere af tømmer. Dette sikrer mere stabile afsætningsmuligheder og kontraktuelle garantier, hvilket er en væsentlig de-risiking for institutionel kapital, der søger forudsigelige cash flows. Den stigende industrielle effektivitet og konsoliderede køberstyrke giver langsigtet pålidelighed i markedet, hvilket styrker den konservative investeringsprofil.

V. ESG og Regulatoriske Tailwinds: Positionering i Bioøkonomien

For institutionel kapital er ESG-profilen og det regulatoriske alignment afgørende. Den baltiske skovbrugssektor leverer en stærk og verificerbar ESG-tese, der er tæt forbundet med EU’s klima- og biodiversitetsstrategi.

5.1. Den Skovbaserede Bioøkonomi som Klimasikring

Den skovbaserede bioøkonomi i Baltikum, som omfatter skovbrug, forarbejdning og de direkte/indirekte forsyningskæder, har et stort økonomisk aftryk. Dets bidrag til BNP spænder fra 3.59% i Litauen til 7.22% i Estland. Dette er betydeligt højere end skovbrugets isolerede bidrag (f.eks. 0.40% i Litauen), hvilket indikerer dyb integration i de nationale økonomier.

Sektorens mest overbevisende ESG-argument er dens klimakapacitet. Analysen afslører, at den skovbaserede bioøkonomi udviser negative netto-CO2-emissioner. Dette fænomen skyldes primært den effektive CO2-binding, der sker i skovarealerne og i høstede træprodukter (Harvested Wood Products). For investorer med bindende Net Zero-forpligtelser tilbyder baltisk skovbrug en dokumenteret negativ emissionsprofil. Denne egenskab er en værdifuld porteføljebalancerende faktor i forhold til emissioner fra andre aktivklasser.

5.2. EU Green Deal og Nature Restoration Law (NRL)

Sektorens fremtidige vækst er uløseligt forbundet med EU's strategiske retning. EU's biodiversitetsstrategi for 2030, en kernedel af European Green Deal, søger at beskytte og genoprette økosystemer. Som et konkret skridt blev EU’s Nature Restoration Law (NRL) formelt vedtaget i juni 2024. Loven sætter bindende og specifikke mål for genoprettelse af mindst 20% af EU’s land- og havarealer inden 2030, herunder skovøkosystemer.

Selvom NRL og relaterede love, som EU Regulation on Deforestation-free Products (EUDR), øger de regulatoriske krav, fungerer de som stærke tailwinds for institutionel investering:

• Resiliensforbedring: De nye love driver nødvendige investeringer i forvaltningspraksisser, der forbedrer økosystemets kvalitet og resiliens. Dette reducerer de langsigtede fysiske risici som tørke og brand.
• Nye Værdikæder: Det skaber nye forretningsmuligheder inden for den cirkulære bioøkonomi, især ved bæredygtig genplantning og restaurering af degradede skove, hvilket er en løsning i overensstemmelse med Green Deal-målene.
• Certificering og Adgang: Regionens evne til at opfylde de højeste standarder demonstreres gennem eksempler som FSC-certificeringen af Rigas byskov (over 60.000 hektar). FSC-certificering sikrer, at skovene forvaltes til gavn for flere hensyn (rekreation, økologi og økonomi), hvilket giver adgang til Premium markeder og opfylder strenge institutionelle investeringsmandater.

VI. Due Diligence og Risikoprofil i Baltikum

En grundig due diligence kræver en sober vurdering af risici, selvom den overordnede investeringsprofil er stærk.

6.1. Fysiske og Operationelle Risici

De fysiske risici forbundet med skovbrug (brand, storme, insekter) er en standardovervejelse. Det skal fremhæves, at disse risici er relativt lave for institutionelt ejede porteføljer, især i de baltiske lande, hvor skovene er semi-naturlige og dermed mere resistente over for skadedyr.

Fra et operationelt perspektiv er landprisen ikke den eneste afgørende faktor for investeringens succes. Ligesom i andre lande, er landespecifikke faktorer, især management costs, identificeret som afgørende for det interne afkast (IRR). Dette understreger vigtigheden af at sikre et effektivt operationelt setup med en kompetent, lokal forvaltningspartner for at optimere IRR.

6.2. Policy og Administrativ Divergens

Selvom Estland, Letland og Litauen historisk set deler lignende administrative rammer for skovbrug, har 13 års uafhængige beslutninger ført til en divergens i skovpolitikker og netværk. Selvom de deltagende interessentgrupper i skovpolitik forbliver ens i de tre lande, er repræsentationen og de specifikke bekymringsområder forskellige.

Denne politiske divergens betyder, at investorer ikke kan behandle Baltikum som et homogent marked. Grundig due diligence skal derfor omfatte en detaljeret, nationalt specifik analyse af den administrative og regulatoriske ramme i hvert enkelt land for at mitigere lokal politisk risiko og sikre optimal compliance.

6.3. Geopolitisk Kontekst

Regionens geografiske placering nødvendiggør en erkendelse af den geopolitiske kontekst. Selvom direkte finansielle data ikke kvantificerer denne risiko, skal den adresseres i den konservative investeringsvurdering.

Risikobilledet afbødes dog væsentligt af den stærke institutionelle og juridiske ramme, som EU-medlemskab og NATO-garantier giver. Den strategiske værdi af Baltikum, som illustreret ved den aggressive kapitalallokering fra vesteuropæiske industrikoncerner gennem M&A, demonstrerer et dybt institutionelt engagement, der opvejer den geografiske risiko. Markedets positionering i den nordisk-baltiske region, som en veludviklet og pålidelig tømmerleverandør, sikrer dens fortsatte relevans og integrerede status i den europæiske forsyningskæde.

VII. Konklusion og Strategiske Anbefalinger

Baltisk skovbrug står ved et strategisk vendepunkt, hvor strukturel efterspørgsel møder uudnyttet udbudskapacitet i en gunstig regulatorisk kontekst. Dette skaber en unik korridor for institutionel kapitalallokering.

Den strukturelle mangel på udbud på globalt plan, kombineret med intern industriel konsolidering og et klart europæisk mandat om klimaansvar (EU Green Deal og NRL), etablerer et stærkt rationale.

Den strategiske anbefaling til professionelle investorer er at:

• Prioritere Aktiv Forvaltning: Fokus bør lægges på at optimere den biologiske vækstrate (Biological Growth Rate) og aktivt realisere det uudnyttede høstpotentiale på ca. 10 millioner kubikmeter. Dette skaber et stabilt afkast, der er drevet af volumen, hvilket reducerer prisvolatilitetsrisikoen.
• Integrere ESG som Værdidriver: Investeringen skal maksimere de dokumenterede negative netto-CO2-emissioner og sikre robust FSC-certificering. Dette er ikke blot compliance, men en reel værdidriver, der sikrer fremtidige indtægtsstrømme og porteføljens klimaresiliens.
• Uudnyttet Industriel Konsolidering: Investeringer skal ledsages af kapital til at understøtte den industrielle ekspansion. Ved at positionere sig som en pålidelig leverandør til de nyligt konsoliderede, finansielt stærke forarbejdningsvirksomheder, sikres stabile og forudsigelige cash flows.

Baltisk skovbrug er ikke et passivt land-banking spil; det er en aktiv, kapitalintensiv strategi, der belønner de investorer, der kan navigere i lokale administrative forskelle og levere et kompromisløst niveau af ESG-compliance og forvaltningskvalitet.

I 2025 står landbrugssektoren i Østersøregionens EU-lande over for markante strukturelle og strategiske forandringer, som både professionelle landmænd og investorer bør følge nøje. Udviklingen i landbrugsarealer, bedriftstyper og arbejdsintensitet peger på en accelererende omstilling mod stordrift og mekanisering, samtidig med at behovet for lokal robusthed og fødevaresikkerhed er blevet en central politisk og økonomisk dagsorden.

• Stordriftens fremmarch og faldet i små bedrifter Mellem 2005 og 2016 forsvandt over 1,4 millioner landbrug i regionen – primært små og mellemstore bedrifter. Samtidig steg andelen af landbrugsjord, der drives af store bedrifter (>100 ha), markant i næsten alle lande. Denne udvikling afspejler en klar tendens mod industrialiseret og kapitalintensivt landbrug, hvor mekanisering og effektivisering reducerer behovet for arbejdskraft.
• Faldende arbejdsintensitet og ændret beskæftigelse Landbrugets samlede arbejdsinput faldt med over 26 % i perioden, og ingen af de ti analyserede lande oplevede en stigning i arbejdskraft pr. hektar. Det betyder, at landbruget i stigende grad drives med færre hænder, hvilket har konsekvenser for både lokal beskæftigelse og den sociale bæredygtighed i landdistrikterne.
• Polen og Litauen som undtagelser med diversitet Mens de fleste lande bevæger sig mod homogen stordrift, fastholder Polen og Litauen en vis diversitet i bedriftstyper. Her udgør små og mellemstore bedrifter stadig en betydelig del af det samlede areal, hvilket kan give strategiske fordele i forhold til lokal fødevareproduktion og kriseresistens.
• Resiliens og lokal fødevaresikkerhed i fokus Klimaforandringer, pandemier og geopolitiske spændinger har skærpet behovet for robuste fødevaresystemer. Der er stigende politisk interesse for kortere forsyningskæder, lokal produktion og diversificering af bedrifter. Dette åbner nye muligheder for investeringer i multifunktionelle landbrug, agroøkologiske løsninger og regionale fødevareinitiativer.
• Strategiske muligheder for investorer og landmænd For investorer betyder udviklingen, at store bedrifter med høj effektivitet og lav arbejdsintensitet er attraktive, men også at der opstår nye markeder for lokal produktion og nichebaserede fødevaresystemer. For landmænd er det afgørende at positionere sig strategisk – enten ved at skalere op og effektivisere, eller ved at styrke lokal forankring og diversificering.

Østersøregionens landbrug er i bevægelse. De næste år vil kræve både strategisk tilpasning og nytænkning – med fokus på robusthed, bæredygtighed og langsigtet fødevaresikkerhed.

Tredje kvartal af 2025 har bekræftet en række betydelige tendenser inden for landbrugs- og skovbrugssektoren i Tjekkiet, Polen, Litauen, Letland og Estland. Særligt bemærkelsesværdigt er regionens fortsatte fokus på teknologisk integration og evnen til at tilpasse sig de globale markedsudsving.

Landbrug: Stigende fokus på præcision og bæredygtighed
(Tjekkiet, Polen, Litauen, Letland, Estland)
Landbrugssektoren i Central- og Østeuropa udviser en vedvarende robusthed, støttet af EU's landbrugspolitik (CAP) og en øget investeringslyst i moderne landbrugsmetoder.

• Digitalisering og Præcisionslandbrug: Især Polen, Litauen og Estland er førende inden for implementering af digitale landbrugsstrategier. Professionelle landmænd og investorer bør notere sig den accelererende adoption af præcisionslandbrugsteknologier – herunder IoT-sensorer, satellitbilleder og AI-drevet dataanalyse. Disse teknologier forbedrer effektiviteten, optimerer gødnings- og pesticidforbruget og adresserer kravene i den europæiske Green Deal.
• Afgrødeudsigt og Markedsdynamik: Regionen er en væsentlig aktør på korn- og oliefrømarkederne. På trods af en vis volatilitet i de globale råvarepriser i Q3, støttes markedet af stærke forventede høstudbytter for bl.a. hvede og raps. Den forventede stabilitet i omkostningerne til input som energi og gødning bidrager til at opretholde driftsmarginerne. Der ses også en konstant, omend moderat, vækst i efterspørgslen efter økologiske produkter.
• Investeringsmiljø: De baltiske lande og Polen fastholder deres position som attraktive investeringsmål. Investeringer kanaliseres i stigende grad mod stordrift og specialisering, hvor især landbrug, der kan demonstrere høj teknisk effektivitet og bæredygtig praksis, er i fokus.

Skovbrug: Stærk investering og øget digitalisering
(Litauen, Letland, Estland)
Skovbrugssektoren i Baltikum er kendetegnet ved en solid vækst og en konstant tiltrækning af udenlandske investeringer.

• Betydelige Investeringer: Q3 2025 har bekræftet en stærk tillid til regionens skovaktiver. Der er rapporteret om væsentlige investeringer i skovdrift og nyplantning i Estland, Letland og Litauen, hvilket understreger den langsigtede værdi og stabiliteten af investeringer i skovejendomme.
• Digitalisering og Effektivitet: Ligesom i landbruget er digitalisering en central trend i skovsektoren. Partnerskaber og nye digitale løsninger fokuserer på at forbedre målingsløsninger for tømmer og træ, hvilket fører til øget effektivitet i værdikæden fra skov til industri.
• Bæredygtighed og Biomassedebat: Selvom sektoren er kendt for bæredygtig forvaltning, forbliver bæredygtigheden af biomasse et centralt emne, især i forhold til eksport. Sektoren er opmærksom på et stigende regulatorisk og forbrugermæssigt fokus på at sikre, at skovdriften minimerer skader på klima og biodiversitet. Dette kan skabe muligheder for investeringer i certificerede og højbæredygtige skovdriftsmetoder.

Konklusion
Tredje kvartal 2025 understreger, at succesfuld drift og investering i regionens landbrugs- og skovbrugssektor i stigende grad afhænger af teknologisk adoption og en klar strategi for bæredygtighed. For både professionelle landmænd og investorer er nøglen til fremtidig succes at integrere digital innovation i driften for at opnå øget effektivitet og imødekomme markedets krav om ansvarlig produktion.

Andet kvartal af 2025 har budt på vigtige dynamikker i landbrugs- og skovsektoren i Tjekkiet, Polen, Litauen, Letland og Estland. Sektoren bekræfter sin position som en motor for økonomisk vækst, hvor værdistigning og øget fokus på bæredygtighed tegner billedet. Lad os dykke ned i de vigtigste tendenser og nyheder.

Landbrugssektoren: Vækst i udgangspriser og fokus på kød
En af de mest markante tendenser i Q2 2025 på tværs af EU – og i særdeleshed i Letland, som oplevede en af de højeste stigninger – er den generelle stigning i landbrugsoutputpriserne. Dette bekræfter en positiv vending efter en periode med prisfald.
Værdistigning for nøgleprodukter: Priserne steg markant for produkter som æg, frugt og mælk på EU-niveau. Denne udvikling er central for at sikre en sund økonomi for landbrugsbedrifterne i CEE-regionen.
Kødproduktion i Tjekkiet: I Tjekkiet så man en samlet stigning i kødproduktionen i Q2 2025, især inden for fjerkræ og svinekød. Dette indikerer en stærk efterspørgsel og potentiale for vækst i forædling.
Bæredygtig næringsstofhåndtering: Især i Baltikum og Polen ses et stærkt fokus på bæredygtig næringsstofhåndtering.
Initiativer omkring brug af bio-baseret gødning og biogasproduktion, som reducerer afhængigheden af importeret gødning, vinder frem og skaber nye investeringsmuligheder inden for den cirkulære økonomi.

Skovsektoren i Baltikum: Stærk vækst og strategiske investeringer
Skovbrugssektoren i Litauen, Letland og Estland viser fortsat robusthed og tiltrækker betydelige investeringer i Q2 2025.
Latviske skovinvesteringer:Letland skiller sig ud med en stærk vækst i opkøb af skovarealer. En investeringsfond rapporterede f.eks. en betydelig stigning i både opkøb af skovjord og værdien af stående tømmer i kvartalet. Dette understreger Baltikums tiltrækningskraft som et attraktivt investeringsmarked for skovbrug, drevet af lavere jordpriser sammenlignet med Skandinavien og en stærk eksportorientering.
Væksten er eksportdrevet: Skovbrug og træforarbejdning er strategisk vigtige industrier i Letland og bidrager markant til BNP. Den vedvarende voksende efterspørgsel efter kvalitetstræprodukter i Europa, især til byggeri, understøtter stabile priser og en langsigtet bæredygtig drift.
Fokus på fremtidens skove: På tværs af Norden og Baltikum er der øget opmærksomhed og forskning i at sikre bæredygtigheden af skovene i lyset af klimaforandringer. Dette betyder potentielt nye muligheder inden for skovforvaltning og teknologier, der adresserer skadedyrsrisici og biodiversitet.

Investeringsperspektiv og næste skridt
For både professionelle landmænd og investorer ligger potentialet i Q2 2025 i den øgede værditilvækst for output og det strategiske skifte mod grønnere, mere modstandsdygtige forsyningskæder.

Overvej især:

1. Investering i værdikæden: Se på virksomheder i forædlingsleddet (kød, mælk, frugt), der drager fordel af de stigende outputpriser.
2. Skovbrug som langsigtet aktiv: Den baltiske skovsektor tilbyder fortsat en stabil investeringsmulighed med forbedrede marginer og eksportpotentiale.
3. Grøn teknologi: Væksten inden for biogas og bio-baseret gødning er et klart signal om fremtidige investeringsbehov i CEE og Baltikum.

Velkommen til en analyse af de vigtigste udviklinger i landbrugssektoren på tværs af Tjekkiet, Polen, Litauen, Letland og Estland. For landmænd og investorer er Q1 2025 et kritisk tidspunkt – ikke kun fordi nye politikker træder i kraft, men også fordi fundamentale ændringer i EU's landbrugspolitik bliver formet præcis nu.

Polen tager roret: EU-Præsidentskab åbner nye døre
Når året starter, påtager Polen sig EU's rådsformandspost – en post, der betyder meget for landbrugssektoren. Polens ministerie for landbrug og landlig udvikling prioriterer fødevaresikkerhed, forbedret konkurrenceevne for landbrugs- og fødevaresektoren, øget modstandskraft over for kriser, stabilisering af farmernes indkomst og styrkning af farmernes position i fødevarekæden.
Her er, hvad det betyder for jer som landmand eller investor: Polens præsidentskabs sammenfald med forhandlinger om den nye fælles landbrugspolitik efter 2027, hvilket giver mulighed for at påvirke fremtiden for EU's vigtigste tilskudsordning. Ministeriet sigter mod at beskytte CAP-budgettet mod voksende pres fra forsvarsudgifter og finansielle begrænsninger i flere medlemsstater.
I praktisk perspektiv: Hvis I er investorer i polsk landbrug, skal I holde øje med CAP-forhandelingerne. Stabilisering af budgetterne kan betyde mere forudsigelighed for Jeres langsigtede planer.

Simplificering af CAP: Mindre administrativ byrde, mere fleksibilitet
En af de vigtigste nyheder fra Q1 2025 handler om at gøre det nemmere at være landmand i EU. Medlemsstater har udtrykt bred opbakning til simplificering af CAP, især hvad angår årlige præstationsprøveprocedurer og obligatoriske miljø- og klimatiltag.
Kommissæren lovede at foreslå fjernelsen af det årlige præstationsprøvekrav som del af en yderligere simplificering senere i år. Dette betyder mindre papirarbejde og mere tid til det, der betyder mest: at dyrke jorden.
For jer: Mindre regulering betyder potentielt højere overskud og mindre tid brugt på bureaukrati. Det er gode nyheder for alle – både traditionelle gårde og kommercielle operationer.

Modernisering sætter Farten: Baltikum og Tjekkiet stiger
Talene fra seneste år viser en bemærkelsesværdig trend. De højeste stigningstakster i landbrugsproduktsværdi blev registreret i Estland (+44%), Polen (+43%) og Litauen (+42%), drevet af skarpe prisstignigner.
En analyse af landbrugsholdinger viser, at Litauen, Letland og Ungarn har gjort signifikante fremskridt, især hvad angår forbedring af farmstørrelse, kapitalinvesteringer og arbejdsproduktivitet, hvilket afspejler en klar skift mod modernisering. Tjekkiet, Estland og Slovakiet har flyttet sig mod storskalaelt kommercielt landbrug.
Investeringssignal: Regionen er i transformationsfasen. Moderne, skalerbare operationer ser de bedste afkast – og det er her teknologi og kapital øger værdien mest.

Skovsektoren: En grøn guldgrube i Baltikum
Hvis I overvejer diversifikation, skal skovsektoren være på radaren. Litauen, Letland og Estland sidder på et enormt aktivum.
Letland er EU's femte mest skovdækkede land, med 53% af landet dækket af træer. Skovene genererer betydelig værditilvækst, og som industri, bidrager skovdyrkning og skovhugst til over 1% af BNP i både Letland og Finland.
Eksporten af skovprodukter var Letlands mest betydningsfulde eksportsektor i 2023, og udgør 17,3% af den samlede eksportværdi. Den udenlandske handelsbalance for det lettiske træforarbejdningsindustri nåede EUR 2,3 mia. i 2023.
Men der er mere: Mens skovdyrkning selv er en lille industri, bidrager den skovbaserede bioøkonomi betydeligt til BNP – med andele fra 3,59% i Litauen til 7,22% i Estland. Dette omfatter træforarbejdning, energi og bioøkonomiske produkter.
Investormuligheder: Skovsektoren viser sig som stabil, langfristet værdi. Velbetragtet skovfonde verden over har vist høje finansielle afkast, fungerer som sikring mod økonomiske udsving og giver diversificeringfordele. En vigtig faktor for udenlandske investorer er den høje andel af FSC- og PEFC-certificerede skove i Letland, som bekræfter, at skovene forvaltes efter højeste bæredygtigheds- og kvalitetsstandarder.

Hvad betyder dette for jer?
For landmænd: Q1 2025 signalerer mindre bureaukrati men også øget fokus på konkurrenceevne. Modernisering af jeres drift – gennem teknologi, skalering eller diversifikation – bliver vigtigere end nogensinde.
For investorer: Regionen oplever solide væksttempo og politisk stabilitet omkring landbrugspolitikken. Polen og Baltikum tilbyder især attraktive muligheder – fra traditionelt landbrug til skovbaserede investeringer.
Den større historie: EU's landbrugspolitik udvikler sig fra at være styrende mod at være vejledende. Det åbner muligheder for dem, der er innovative og parate til at skalere.

Velkommen til et overblik over nogle af de vigtigste trends og udviklingen, der præger landbrugssektoren i Tjekkiet, Polen, Litauen, Letland og Estland samt skovsektoren i Baltikum i fjerde kvartal af 2024. Vi kigger på hvad der sker, hvad det betyder for jer, og hvilke muligheder der dukker op på horisonten.

Et vendepunkt for priser og lønnsomhed
Efter en lang periode med presset på priserne er der lyse tegn på forbedring. I fjerde kvartal 2024 steg priserne på landbrugsprodukter for første gang siden anden kvartal 2023 – en vigtig milepæl for alle jer, der arbejder på det frie marked. Priserne på landbrugsprodukter steg med 2,2 procent sammenlignet med samme periode i 2023.

Hvad betyder det praktisk? Det betyder, at efter en længere periode med stigende usikkerhed og lavere indtjening, kan I igen se nogle positive tegn på lønnsomhed i jeres produktion. Og for jer investorer betyder det, at sektoren bliver mere attraktiv igen.

Input-omkostninger falder betydeligt
Endnu bedre nyheder: gødnings-, dyrfoder- og energipriser er faldet kraftigt. I gennemsnit er udgifter til gødning og jordforbedringsmidler faldet med 6,9 procent, mens dyrfoderpriserne er faldet med 5,0 procent. Dette er særligt vigtig for jer, da disse udgifter ofte er blandt de største omkostninger på en gård.
Letland har set nogle af de største fald – gødningspriser faldt med omkring 10 procent, og dyrfoderpriserne faldt med 12,9 procent. Det giver faktisk rigtigt meget mening for erhvervsfolk, der skal styre deres budget.

Arbejdsproduktivitet i fremgang – især i Letland
Her kommer der imponerende data: arbejdsproduktiviteten i landbruget øgedes markant i 2024. I Letland – og det er her det virkelig glimrer – øgedes produktiviteten med hele 46,9 procent! Selv om nogle lande som Polen oplevede nedgang (-12,5 procent), viser tallene for Letland at der er mulighed for betydelig vækst, når det hele spiller sammen.

Litauens marked blomstrer
Litauen står ud blandt landene. Priserne på landbrugsprodukter steg med 33,2 procent i fjerde kvartal sammenlignet med samme periode sidste år. Det er blandt de højeste stigningstakster i hele EU. For landmænd og investorer betyder det, at markedet i Litauen bliver mere lukrativt – og det er præcis det slags signal, man ser efter, når man overvejer, hvor man investerer.

Skovsektoren: En stabil og værdiskabende industri
Mens der sker meget i landbruget, så er der også solid udvikling i skovsektoren, især i Baltikum. Litauen, Letland og Estland har alle store skovressourcer, og sektoren bidrager væsentligt til både beskæftigelse og eksport.
I Letland udgør skoveproduktionen stadig 17,3 procent af det samlede eksport – en enorm andel! Letland har desuden nogle af verdens sundeste og hurtigtvoksende skove. Over de seneste 80 år er skovarealet fordoblet, og træstammen er steget 3,8 gange. Det betyder stabil forsyning for de kommende år.
Litauen og Estland ser begge skoven som vigtigt for at nå deres energiuafhængighedsmål. For Litauen er skovbiomasse en hjørnesten i strategien for energiuafhængighed, og der er stabil efterspørgsel fra både energi- og møbelindustrien. Den estiske sektor ser også muligheder inden for biobaserede produkter.

Langtidsstabilitet og muligheder
Hvad hele historien fortæller os, er at vi står over for en periode med mere stabil udvikling. Efter årene med ekstreme prisudsving og globale usikkerheder, ser vi nu tegn på normlisering. Inputomkostninger falder, nogle markeder blomstrer, og produktiviteten stiger – især hvor teknologi og effektivitet prioriteres højt.

Hvad betyder det for jer?
For professionelle landmænd: Nu er tiden til at fokusere på effektivitet og modernisering. Input-omkostningerne er lavere, og markederne bliver mere stabile. Invester i produktivitet og teknologi.
For investorer: Sektoren bliver igen attraktiv. De baltiske lande viser særlig potentiale, og skovsektoren ser ud til at være særlig solid. Der er grundlag for optimisme.

En venlig opfordring til at følge med
Vi er her for at hjælpe jer med at navigere i disse trends. Markeder ændrer sig, og det er vigtig at være velinformeret. Vi glæder os til at se jer trives i 2025 – et år, hvor jeg er sikker på, at både sektoren og jer som professionelle får en god tid.
Fortsæt med at fokusere på det, I ved I er god til. Og husk: når markederne stabiliseres og omkostningerne falder, handler det ofte om at gøre de rigtige valg – og at gøre dem i rette tid.

Velkommen til vores oversigt over landbrugs- og skovbranchens udvikling i tredje kvartal af 2024. For professionelle landmænd og investorer er det afgørende at følge udviklingerne på tværs af regionen – og der sker meget interessant netop nu.

Østeuropa: Modernisering som Konkurrencefaktor
Polen fortsætter sin stærke position som en af Europas vigtigste landbrugslande. Med femte plads blandt EU-medlemmerne på præstationssiden og over halvdelen af landets område dedikeret til landbrug, er Polen en landbrugsmagt. I tredje kvartal 2024 har fokus været på modernisering og produktivitetsstigning – regeringen sigter mod at fordoble det økologiske landbrug inden 2030 og øge rentabiliteten for mindre gårde. For investorer betyder det nye muligheder inden for teknologi-løsninger og bæredygtig produktion.
Tjekkiet ligger i fuld omstilling. Efter økonomisk stagnation i 2023 ser man nu grøn gro, selvom landbruget mødte udfordringer med gennemsnitlige eller under-gennemsnitlige høstresultater i Q3. Kornavlen faldt omkring 13 procent sammenlignet med året før, primært på grund af ugunstige vejrforhold. Men der skal ses fremad: den tjekkiske landbrugsektor moderniseres, og den større fokus på højtværdiproduktioner åbner nye markedsmuligheder.
Baltikum: Modstandskraft og Vækst efter Turbulens
De baltiske stater – Litauen, Letland og Estland – mødte betydelige udfordringer i 2023 med negativ eller negativ vækst. Men tredje kvartal 2024 signaliserede tegn på bedring. En afgørende trend er den forventede acceleration i væksten: mens Baltic-landene slåede med russiske sanktioner og ringere eksportbetingelser, begyndte EU-midlerne at strømme ind igen, og det gav nyt håb for landbrugsinvestorerne.
Interessant er, at Letland og Litauen ligger tættest på at opnå kønsligestilling i landbruget – mellem 45-50 procent af deres landmænd er kvinder – en tendens der afspejler sektoren innovationskraft og inklusivitet.

Skovbranchen: En Guldmineraktig Mulighed
For investorer skal skovbranchen ikke overses. Letland fremstår som særligt attraktivt: med over 50 procent af landet dækket af skov og skovbehandling som én af de vigtigste eksportindustrier, er timmer fortsat et guldæg. I 2023 fik letiske skovprodukter en værdi på 3,3 milliarder euro, hvilket gør branchen til en solid indtjeningskilde.
Litauen – med cirka 34 procent af landet dækket af bæredygtigt styret skov – og Estland – der trods nogle udfordringer stadig markerer sig som vigtig aktør – er begge vigtige aktører. Markedet for tømmerpriserne var stabilt i tredje kvartal, med svag prisudvikling på visse produkter, men grundlæggende stabilitet.
En vigtig bemærkning: det globale marked for skovprodukter udvider sig igen. Lithuania og andre baltiske eksportører oplever voksende efterspørgsel, især fra Storbritannien og EU-landene, hvilket åbner nye eksportmuligheder.

Hvad skal I være opmærksomme på?
For landmænd: Fokuser på modernisering og digitalisering. EU-midlerne flyder igen til udvikling af bæredygtige løsninger, og der er øget interesse for økologisk produktion og præcisionslandbrug.
For investorer: Der åbner sig interessante muligheder inden for:

• Teknologi og maskineri til landbrugsupdateringer
• Skovbeholdninger og bæredygtig timmerproduktion
• Grøn energi og bioøkonomi
• Fødekvalitetsprodukter med høj værdiøgning

Afsluttende tanke
Tredje kvartal 2024 viste et landbrug i forandring. Mens vejrforhold og globale markedskræfter stadig påvirker kortsigtede resultater, er den langsigtede retning klar: modernisering, bæredygtighed og øget profitabilitet er i fokus. For både traditionelle drivere og nye investorer tilbyder regionen muligheder, som er værd at udforske.
Vi opfordrer jer til at dykke ned i sektoren og holde øje med udviklingerne. Det regionale landbrugs- og skovbranche er på vej mod en mere dynamisk og profitabel fremtid.

I over to årtier har Jesper Kjær ApS arbejdet som uafhængigt udvikler- og mæglerfirma med fokus på at facilitere investeringsprojekter i Østeuropa. Siden vores etablering i 2001 har vi bygget et solidt fundament for bæredygtig vækst i nogle af regionens mest spændende markeder.

Fra Polen til Baltikum – en etableret tilstedeværelse
Vores erfaringer sætter sig især dybttakker i Polen, Litauen, Letland og Estland, hvor vi gennem årene har etableret dybde i markedskendskab og lokale netværk. Fra 2003 identificerede vi et særligt potentiale inden for landbrugssektoren og skovbrug – brancher med lange værdikæder, stabil efterspørgsel og betydeligt udviklingspotentiale. Denne specialisering har givet os mulighed for at guide investorer gennem komplekse projekter med teknisk indsigt og praktisk erfaring.
Som uafhængigt firma kan vi bevare den fleksibilitet og objektivitet, der kendetegner de bedste rådgivere. Vi er ikke bundet til institutionelle interesser – vi fokuserer på det, der skaber værdi for vores partnere.

Nye horisonter: Tjekkiet fra 2024
Fra 2024 tager vi det næste skridt i vores ekspansion. Tjekkiet åbner nye muligheder for vores arbejde, og regionen deler mange af de karakteristika, der gør det baltiske område og Polen til attraktive investeringsdestinationer – stabilt politisk klima, moderne infrastruktur og betydelige naturressourcer.
Udvidelsen til Tjekkiet er ikke et spring i blinde. Det er resultatet af systematisk markedsanalyse og en naturlig forlængelse af vores ekspertise inden for landbrugsbedrifter og skovbrug. Vi bringer samme dedikation og uafhængige tilgang til nye projekter.

Hvad betyder det for dig?
For investorer betyder det en partner med øget geografisk rækkevidde og endnu dybere mulighed for at skabe synergier på tværs af projekter i Østeuropa. Vi forbliver fokusereret på det, der betyder mest: at facilitere investeringer, der skaber bæredygtig værdi.
Ønsker du at udforske mulighederne i Polen, Baltikum eller nu også Tjekkiet? Vi er her for at guide dig – uafhængigt, fagligt og framadsyn.

En vigtig periode for europas landmænd.
Hvis du er professionel landmand eller agrikultur-investor, burde det første halvår 2024 have tændt nogle vigtige tankemaskiner. Regionerne omkring Baltikum og Polen gennemlever en transformativ periode, som påvirker hele det europæiske landbrugs- og skovvejlandskab.
Vi kiggede på de vigtigste trends og nyheder, og her er, hvad der fortjener din opmærksomhed.

Klimaudfordringer som definerer sæsonen
Først og fremmest skal vi tale om vejret – fordi vejret fortæller hele historien.
Første halvår 2024 startede med ekstreme vejrforhold i Baltikum. Intensiv kulde i december og januar – ned til minus 25°C på steder – ramte vintersæd hårdt, især fordi markerne ikke havde snedække til beskyttelse. For polske landmænd forværredes situationen i april, hvor uventet frost ned til minus 9°C beskadige blomstende afgrøder på afgørende tidspunkter.
Meget regn blev problemet på det meste af vinteren. Lavtliggende marker blev vandmættede, hvilket skabte mekaniske skader på vinterkorn og gjorde forårspløjningen langsommere end normalt. Dette er vigtig kontekst: den tidlige sæson var altsaa udfordrende over hele regionen, men også vigtig for at forstå efterfølgende årsskifte-forventninger.

Polens kornmarked – mængde vs. kvalitet
I Polen – Europas femte største landbrugsproducent – startede året med blandet signaler.
Polen eksporterede rekordmængder kornprodukter i 2023: over 13,7 millioner tons. Dette satte en høj bar for 2024. Den polske regeringsprognose viste, at hvedehøsten ville falde omkring 6 procent sammenlignet med 2023, mens rapsmarkedet også vil se en nedgang på cirka 9 procent.
Men her er det vigtige: selvom mængden falder, åbner dette muligheder for højere priser for kvalitetsprodukter. Polske landmænd, der investerer i bedre sorter og teknik, kan potentielt opnå bedre rentabilitet, selvom skørene bliver mindre.

Baltikum – Et marked med stijlende indkomster
En af årets vigtigste positive nyheder kommer fra Baltikum.
I 2024 steg landbrugspersonenes indkomst markant – Litauen +20%, Letland +34%, og selv småere vækst i Estland. Dette var en sejr efter difficile år med omkostningspres. Årsagen? Bedre produktpriser, lavere inputomkostninger sammenlignet med 2023, og en tilbageværende struktureret marked.
For investorer betyder det, at Baltikum-regionen bliver mere attraktiv for landbrugsinvesteringer. Disse lande viser vækst i både cereal- og kvægproduktionen, og regeringen i Litauen tilføjede aktivt arbejdskraft tilbage til landbruget – en sjælden positiv tendens i regionen.

Skovbruget – en stilfærdig kraftkilde
Lad os ikke glemme skovene. De stille, grønne formuer.
I Letland og Estland udgør skovbrug stadig omkring 1-1,5% af landenes BNP, hvilket er væsentligt for små økonomier. Over 50% af Letlands territorium er skovrigt, og eksporten af skovprodukter faldt imidlertid markant i 2023 – omkring 22% – på grund af svagere global efterspørsel. Men her ligger også et perspektiv: når den globale efterspørgsel vender, er disse lande godt positionerede.
Litauen bygger en vigtig bioenergisektor omkring skovbiomasse. Energi-uafhængighed bliver strategisk, og skovprodukte finder nye industrielle anvendelser – fra emballage til bioenergi.

Digitalisering og præcisionsjordbrug – en stille revolution
Blandt de mest spændende trends i første halvår 2024 var accelerationen af præcisions- og digitallandbruk i Polen, Litauen, Letland og Estland.
Selv om Tyskland stadig fører med teknologi-adoption, udbydes nu GPS-styring, automatisk sektion-kontrol og satellitbillede-analyse på mellemstore gårde i hele Østeuropa. Småere startups – flere fra Litauen og Polen – udvikler specialiserede løsninger.
For investorer betyder det: de næste 5-10 år vil se et markant produktivitetssving i disse regioner. Landmænd, der adopter præcisionsjordbruk tidligt, vil have betydelige konkurrencefordele. EU's CAP-strategier understøtter denne transition, så der kommer også finansieringsstøtte.

Og så: bæredygtighed og den grønne dagsorden
Sidste – men ikke mindst – påvirker EUs Green Deal og nye CAP-strategier alle landmænd i regionen kraftigt.
Poland har ambitioner om at fordoble økologisk jordbrugsareal inden 2030. Baltikum-landene prioriterer husdyrproduktion med højere velfærdsstandard og reduceret miljøpåvirkning. For europæiske landmænd og investorer betyder det: regionerne udvikler sig mod højere kvalitets-, og ikke nødvendigvis højere volumen-produktion.
Dette åbner porten til premium-markedssegmenter – økologisk, certificeret husdyrprodukt, skovprodukter med certificering. Danske, franske og tyske buyere finder her troværdige partnere med moderne praksisser.

Hvad betyder dette for dig?
Hvis du drømmer om at ekspandere europeisk eller diversificere dine landbrugsinvesteringer, er første halvår 2024 vigtig:
Litauen, Letland og Estland viser økonomisk resiliens i landbrugssektoren – ikke lige til at finde i hele EU.
Polen forbliver en gigant, men med en skiftende fokus: mindre volumen, mere værdi.
Skovbrug i Baltikum står på randen af en renaissance – både for traditionel tømmer og nye bioøkonomiske anvendelser.
Teknologi diffunderer nu hurtigere end nogensinde – og omkostningerne falder.

Regionen var traditionelt set en leverandør af råvarer. Men i 2024 ser vi tegn på, at det ændrer sig: mere innovation, mere specialisering, mere værditilvækst lokalt.
Det er værd at blive klogere på – eller at få en lokal partner, der kan guide dig gennem muligheder og risici. Regionerne skal ikke undervurderes.

Den anden halvdel af 2023 bragte spændende udvikling til landbrugs- og skovbrancherne i Polen, Litauen, Letland og Estland. For europæiske landmænd og investorer fra Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Østrig, Belgien, Spanien, Frankrig, Holland og England åbner der sig betydelige muligheder i regionen. Her gennemgår vi de vigtigste trends og nyheder, som helt sikkert fortjener din opmærksomhed.

Polen: Grøn omstilling og EU-finansiering på vej
Et vendepunkt for landbrugssektoren.
I oktober 2023 skete der noget afgørende i Polen: landets politiske landskab skiftede med en ny regering under Donald Tusk. Dette har medført en markant ændring af klimapolitikken mod mere grønne løsninger – en udvikling, der bringer nye muligheder for danske og andre vesteuropæiske virksomheder, der specialiserer sig i bæredygtig landbrugsudstyr.
Polen modtager 137 milliarder kroner fra EU til digitalisering og grøn omstilling, hvilket betyder massiv investering i moderne landbrugsteknologi og bæredygtige produktionsmetoder. For landmænd betyder det billigere adgang til moderne maskiner, digitale løsninger og præcisionslandbrugs-teknologi.

Økolandbrugsbranchen vokser
Det økologiske landbrug i Polen er i vækst. Antallet af økologiske gårde stiger løbende – ved udgangen af 2022 var der 21.187 økologiske landbrug, hvilket repræsenterer en stigning på 6 procent sammenlignet med året før. Denne sektor tilbyder høj-værdi produkter med stabil efterspørgsel både på hjemmemarkedet og internationalt.

Udfordringer og muligheder
Produktionen af gødning faldt markant – stikstofgødning faldt 32,2 procent og fosfortilgang 51,5 procent i de første syv måneder af 2023, primært på grund af høje energipriser. Det betyder, at der er øget interesse for alternative gødningsløsninger og mere effektive produktionsmetoder – netop områder, hvor vesteuropæiske virksomheder med erfaring kan tilbyde løsninger.

Baltikum: Skovbranchens kolossale potentiale
Letland: Europatrender inden for træexport.
Letland og de baltiske lande udgør en absolut nøgle-region for skovbrug i Europa. I 2023 udgjorde træ- og træprodukter 17,3 procent af Letlands samlede eksportværdi, og værdien af skovprodukteksport nåede 3,3 milliarder euro. Det er blandt de vigtigste eksportsektorer i landet – og der er stadig vekst at hente.
I 2023 blev i alt 43.272 hektar skov regenereret i Letland, hvor 59 procent var privatejede skove. Dette åbner muligheder for europæiske investorer, der ønsker at investere i bæredygtig skovforvaltning og træprodukter.

Certificering og bæredygtighed i fokus
En vigtig faktor for internationale investorer: Over 50 procent af Letlands skove er certificeret i henhold til PEFC-systemet, og over 328 skoventreprenører og skovejere har certificeret deres timmerkedjer ifølge FSC-krav. Det betyder, at investeringer i baltisk skovbrug opfylder de højeste internationale miljøstandarder – noget, som det internationale marked værdsætter højt.

Et regionalt kompetencecenter
De baltiske lande med Letland i spidsen er blevet et europæisk center for træproduktion. Baltikum importerer aktivt råtræ fra både hinanden og naberlandene, tilføjer værdi gennem forarbejdning og geneksporterer produkter – alt sammen baseret på veluddannet og dygtig arbejdskraft til konkurrencedygtige priser. For europæiske virksomheder betyder det adgang til både råmateriale og specialiseret arbejdskraft.

Litauen: Landbrugssuksesser som inspirerer
Voksende kornudbytte.
Litauiske landmænd har nået vesteuropæisk niveau i produktionseffektivitet, og kornudbyttet stiger kontinuerligt. I dag driver mere end 32.000 bedrifter i forskellige størrelser kornproduktion, oliefrugter og bælgfrugter. Dette viser, at moderne landbrugsteknikker og investeringer betaler sig – helt fra det små og til det store landbrug.
En voksende eksportmarked.
Litauen er blevet en vigtig aktør inden for eksport af landbrugsprodukter. Med adgang til EU-marked og stigende international efterspørgsel er der skabt en robust marked for landbrugsprodukter af høj kvalitet.

Temaer, som interesserer europæiske investorer og landmænd
1. Digitalisering og præcisionslandbrug
Med EU-midler strømmende ind til Øst- og Centraleuropa er der enormt potentiale for at introducere digitale løsninger – fra droner til jordovervågning til avanceret gødningsstyring. Danske, nordiske og vesteuropæiske virksomheder inden for agro-tech og IoT har fantastiske muligheder her.
2. Bæredygtighed som konkurrenceparameter
Både landbrug og skovbrug i regionen fokuserer mere og mere på EU's grønne dagsorden. Virksomheder, der kan hjælpe med at reducere ressourceforbrug, øge certificering og dokumentere miljøomfang, finder en varm modtager.
3. Organisk og høj-værdi produktion
Det økologiske marked vokser, og forbrugerne vil gerne betale mere for dokumenteret høj kvalitet og bæredygtighed. For europæiske importører og detaljister er regionen en klassisk leverandør af organiske og høj-værdi landbrugsprodukter.
4. Skovbrug som langfristet investering
Skovbrug tilbyder langsigtet værdiskabelse kombineret med miljøfordele. Baltiske skove er certificeret, velforvaltede og tilbyder attraktive økonomiske perspektiver for europæiske kapitalfonde og institutionelle investorer.

Vores bedste råd til dig
Er du europæisk landmand eller investor? Regionen tilbyder konkurrencedygtige priser, veluddannet arbejdskraft, moderne infrastruktur og ikke mindst – adgang til EU-markedet. Samtidig er der reelt behov for vesteuropæisk ekspertise inden for nye teknologier og sustainable business-modeller.
Tiden er moden – og mulighederne er større, end mange vesterne går og drømmer om.

Siden invasionen af Ukraine stabiliserede sig markederne gradvist gennem første halvår 2023, hvilket åbnede nye perspektiver for europæiske landmænd og investorer. For professionelle fra Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Østrig, Belgien, Spanien, Frankrig, Holland og England tegner perioden sig som en kritisk vendetid – fyldt med både udfordringer og konkrete muligheder.

Polen: Fra Krise til Soliditet
Polens rolle som Europas kornmagasin blev endnu tydeligere. Landet øgede sine eksporter markant i første halvår 2023 efter en rekordhøst i 2022. For vesteuropæiske producenter betyder det en vigtig markedsindikator: Polens kornmarked forbliver robust, selvom priserne regulerede sig efter det ekstreme niveau fra året før.
Svineprodukionen i Polen blomstrede, med demand efter sojabonnemeal i stigningen. Hvis du arbejder med husdyrfoder eller kraftfoder – især til fjerkræ – var Polen stadig net-importer og således både konkurrent og potentiel partner.
Læg mærke til CAP Strategic Plan 2023-27: Polen fokuserer nu på små og mellemstore landbrugsbedrifter, økologisk produktion og dyrevelfærd. For europæiske maskinfabrikanter og teknologi-leverandører repræsenterer dette nye muligheder.

Baltikum: Stabilitet Under Tryk
Litauen, Letland og Estland oplevede økonomisk justering i første halvår 2023. Selvom kortvarigt blev de af inflationspres og energiusikkerhed, faldt markederne sig til ro. For landbrugssektoren betød det præcis timing – og muligheder for dem, der troede på regionen.
Selvforsyningsgraderne forblev lavere end i vestlige konkurrenter. Litauen importerede stadig halvdelen af sit svinekød; Letland og Estland ligeledes. For danske svinekødproducenter og belgiske kartoffelforskninge betyder det, at disse markeder forbliver åbne – især hvis du kan tilbyde kvalitet eller specialiserede sorter.
Den baltiske CAP Strategic Plan 2023-27 markerede et vendepunkt. Med fokus på bæredygtighed, små bedrifter og organisk produktion – samt støtte til økonomisk vanskelig stillede sektorer som stivelseskartofler og sukkerroer – signaleres der nu konkrete investeringsmuligheder for dem, der forstår EU-subsidiesystemet.

Skovbranchen: Fra Volatilitet til Opadgående Tendens
Her kommer guldgruberne for nordiske og kontinentale investorer.
I marts 2023 viste priserne i Baltikum en interessant udvikling: størstedelen af sortimenter faldt i pris, men naaleskov-stammetræer begyndte at stige. Dette signalerede, at savværkerne forbereder sig på forår – et klassisk bully-marked signal.
I anden halvår 2023 fulgte langt mere lovende nyheder. Sammenlignet med andet halvår 2022 steg træpriserne, og især for stavede nåletræer (storknap spruce og fyr) blev de mest opmuntrede øje-tal registreret – 27% stigning for lille sprucestamme (under 14 cm diameter) og 26% for lille fyrrestamme.
For danske møbelproducenter, norske træhusbyggere, svenske papirfabrikker og tyske møbelfragmentarere: dette er det signal, som betyder, at ballon blomstrer igen. Bæredygtighed og grøn byggeri driver efterspørgslen – og Baltikum leverer.
Skovarealerne i region forbliver massive: Letland har cirka 3 million hektar skov, svarende til omkring 53% af landet, og årlig høstvolumen mellem 11-12 millioner m³. Dertil kommer nye investeringer fra danske og skandinaviske skovfonde, som ser lange-sigt potentiale.

Temaer For Afgjørelse
For landbrugsinvestorer: Første halvår 2023 viste, at de baltiske stater er stabilt. Selvforsyningen stod til at forblive under vestlige niveauer – en åbning for import. Samtidig lover CAP 2023-27 mere penge til små bedrifter og organisk produktion. For dem, der kan se forbi akutte prisvolatilitet: der ligger værdi her.
For skovejere og skovfonde: Timmerpriser reboundede gennem anden halvår. Der tegner sig nu et klart billede: Baltikum forbliver attraktiv for bæredygtig træ-høst og langfristet formuefordoblende ejendomsinvesteringer.
For teknologi- og maskinleverandører: Landbrugssektoren moderniserer sig. Østeuropæisk agritech-adoption er stadig bag vest – hvilket betyder markeder åbent for dem, der kan præsentere værdifuld, troværdig teknologi.

Perspektiv og Handlingsforslag
Første halvår 2023 var ikke headline-skabende, men præcis det gjorde det vigtigt. Mens medierne søgte dramaturgi, kiggede seriøse investorer væk fra krisen og mod strukturerne – og de var der, stabile som altid.
For dem, der nu læser dette og funderer på næste skridt: kontakt os, besøg Østeuropa, og forvent at blive overrasket af profesjonalisme og ambition. Regionerne vokser stille – og hvis du er det mindste påpasselig, kan du vokse med dem.

Første halvår 2023 åbnede dørene til øst. Hvis du søger langsigtet værdi, ikke kortsigtet profit – så er det tid til at gå ind.

Sommeren og efteråret 2022 bragte transformativ skift til Europas landbrugsmakroøkonomi. For investorer og professionelle landmænd fra Norge, Sverige, Tyskland og øvrige Vesteuropa åbner disse forandringer nye perspektiver i Polen, Baltikum og skogregionerne omkring Østersøen.

Ukraina-krisen: Et svingende marked
Invasionen af Ukraine i februar 2022 ændrede landbrugsbilledet dramatisk. Polens rolle blev afgørende – til gavn eller gavn? Landsbyen blev en kritisk transit-knude, da østens kornprodukter søgte nye ruter. Både udfordringer og muligheder opstod. Polen implementerede restriktioner på import af hvede, majs, rapskerner og solsikkeugler, for at beskytte egne landmænd mod prisfaldet fra tilstrømmende ukrainsk kornmængder. Dette signal viste omverdens politiske vilje – og de reelle markedsbetingelser langs grænsen. For tilskuere fra Vest ville det være nemt at dømme. Men for dem, der søger investeringsmuligheder, præsenterer volatiliteten også chancen. Som en observatør bemærkede: markederne ønsker klarhed, ikke proteksjonisme. En konference i september 2022 mellem betalingsagenturer fra Polen, Litauen, Letland og Estland belagde også det øgende fokus på regulatorisk koordinering blandt regionerne.

Baltikums landbrugspotentiale
De baltiske stater viste resiliens. I 2022 noterede Litauen, Letland og Estland små stigninger i energiforbruget inden for landbrugssektoren, men samlet var trenden dalet på EU-niveau. Dette tyder på en sektor i præcis kalibrering – ikke underkontrol, blot fokuseret.
Kødsektoren fortjener særlig opmærksomhed. Litauens selvforsyning med svinekød var kun 50% i 2022 – markant under niveauer i Danmark, Tyskland og Spanien. I Letland, Litauen, Estland og Polen nåede selvforsyning endnu ikke 100%. For vesteuropæiske producenter signalerer dette bestandigt import-interesse og markedsmuligheder.
Samtidig viste Baltic-regionens kornavler og kartoffelproducenter prisstigninger i anden halvår 2022, med variationer blandt landene, hvilket afspejlede både inflation og vragtransportudfordringer.

Skovbranchen: En stille revolution
Baltikum er skovens hjerte. Letland med over 50% skovdække, og hvor skovarealet fordobledes over otte årtier med en stigende trævolumen på 3,8 gange, har således løbende øget sin grønne formue.
I 2022 oplevede skovbranchen renæssance. Timmerpriser i Baltikum fortsatte med at være favorable, og pulptræspriser begyndte at stige. Ikke blot var det gode nyheder økonomisk – det signalerede også bæredygtig træhøst uden hamstring.
HD Forest dokumenterede stigende timmerpriser pr. sortiment i Baltikum i 2022, efter et dip i 2021, understregning af markedets øgede tillid. Investorer fra Skandinavien og Tyskland orienterede sig mod baltisk skovkapital.
Dog kom der også udfordringer: I Estland opplevede båtsavværker usikkerhed mod årets slutning, med varslinger om nedskæringer. Et østlandsk produkt af partiklerne mindeskum lukkede sin fabrik end året 2022. En påmindelse om at sektoren ikke er immun over for globale konjunkturskift.

Handels- og investeringsmuligheder
For danske, norske, svenske, tyske, østrigske, belgiske, spanske, franske, hollandske og engelske professionelle synes billedet denne:
Landbrugssektoren transformeredes af geopolitisk chok, men strukturerne blev ved. Baltikum og Polen har dynamik. Selvforsyningsgrader åbner nicher for importeret kvalitetkød, kunstgødning og høstmaskiner. Energieffektivitet er på dagsordenen – her ligger innovationsmuligheder.
Skovbranchen blomstrer med bæredygtighed som salgspitch. Timmerpriser var solide, og trævoluminer stiger år for år. For tyske møbelproducenter, danske biomasse-leverandører og svenske papirfabrikker: østlandet ligger lige ved døren, og det producerer værdier.

En venlig opfordring til handling
2022 var året, hvor Øst mødte Vest ved grænserne – bogstavelig talt. For dem, der kan navigere politisk usikkerhed og finde stabilitet i volatilitet, åbner der sig muligheder. Baltikum's stabile skovarealer, Polens kornkraftige landmænd og de nye handelskorridor-ruter taler deres eget sprog.
Investorer, der søger diversificering og langsigtede aktiviteter: se Østen. Her handler det ikke om hasarderede forretninger, men om at blive en del af en transformation, der kun lige er begyndt.

Den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har skabt dybe geopolitiske og økonomiske rystelser i Europa. Ud over de menneskelige og politiske konsekvenser har konflikten også påvirket fødevareforsyning, råvarepriser og investeringsmønstre – især i landene omkring Østersøen.

Landbrug: Strategisk opgradering i Polen og Baltikum
Ukraine har traditionelt været en af verdens største eksportører af korn, solsikkeolie og andre landbrugsprodukter. Med krigen er store dele af produktionen sat ud af spil, hvilket har skabt et pres på alternative produktionslande. Polen, Litauen, Letland og Estland står nu med en historisk mulighed for at styrke deres rolle som stabile og moderne landbrugsnationer.
For investorer betyder det adgang til EU-støttede strukturer, stigende lokal og international efterspørgsel, samt politisk vilje til at fremme fødevaresikkerhed og selvforsyning. Investeringer i jord, produktion og logistik i regionen kan vise sig både rentable og samfundsnyttige.

Skovbrug: Grøn stabilitet i Baltikum
Skovsektoren i Litauen, Letland og Estland har længe været præget af bæredygtig forvaltning, digitalisering og eksportorientering. Med stigende energipriser og fokus på biomasse og CO₂-binding, bliver skovbrug en endnu vigtigere sektor. Investeringer i skovarealer, træproduktion og grønne teknologier understøttes af EU’s klimamål og lokale strategier.

Hvad bør investorer overveje?
Geopolitisk stabilitet og EU-medlemskab i regionen
Øget efterspørgsel efter lokale fødevarer og bæredygtige råvarer
Mulighed for langsigtet afkast og grøn profilering
Adgang til moderne infrastruktur og digital forvaltning
Konflikten i Ukraine har ændret Europas økonomiske landskab. For investorer med blik for ansvarlighed og langsigtet vækst, åbner der sig nye muligheder i Østersøregionens landbrugs- og skovsektorer.

I de baltiske lande er skovsektoren en betydelig del af økonomien og har interessante investeringsperspektiver.

Letland

I Letland dækker skovområdet ca. 53% af landet og skov- og træforarbejdningsindustrien udgjorde i 2021 omkring 6,5 % af BNP med eksport på ca. EUR 3,6 milliarder – svarende til 22 % af landets samlede eksport.
Dette markerer sektoren som en hjørnesten i økonomien og giver investeringsmuligheder inden for skovejerskab, træforarbejdning, biomasse og eksport-orienterede projekter.

Litauen & Estland

Litauen og Estland er også attraktive: Skovarealerne er store, og træprodukt-eksporten har stor vækstpotentiale. For eksempel er Estlands skovareal tæt på 50 % af landet, og sektoren har både eksport- og bæredygtighedspotentialer.

Investeringsperspektiv

For investorer med fokus på skov og skovbrugsprojekter er følgende pointer relevante:
Langsigtet værditilvækst: Skovdrift har lavere volatilitet end mange landbrugsgrene, og træprodukter (både rå og forarbejdet) bruges som både afkast- og sikringsaktiv.
Bæredygtighed & certificering: Global efterspørgsel efter bæredygtigt træ og biomasse øges – investeringer i certificeret skovdrift kan generere merværdi.
Eksport-muligheder: Træprodukter fra Baltikum har adgang til EU og globale markeder via havnefaciliteter, hvilket styrker eksportpotentialet.
Risikoer: Lang investeringshorisont, kapacitetsomkostninger, miljø- og reguleringskrav, og markedernes følsomhed overfor råvarepriser og logistik.
Alt i alt gør skovsektoren i de baltiske lande sig bemærket som et attraktivt supplement til landbrugsinvesteringer – især for professionelle investorer med fokus på vågne markeder og diversificering.

Polen
I Polen fortsætter moderniseringen af landbruget: Mekanisering, præcisionslandbrug og skift fra små brugsstørrelser mod større enheder er i fokus. For eksempel forventes det polske marked for traktorer at vokse markant som følge af øget produktion og intensivering.
Samtidig er landbrugets andel af bruttoværditilvæksten faldet – sektoren bidrager stadig, men med faldende relativ betydning.

For investorer betyder det, at Polen er interessant som “moden” vækstmark til modernisering: Teknologisk opgradering, effektivisering og stordriftsfordele rummer muligheder. Men man bør være opmærksom på miljø- og reguleringsmæssige udfordringer: Erosion, nitrater og intensiv dyrkning er erkendte problemfelter.

Litauen
Litauen viste i 2022 en pæn fremgang i landbrugsproduktionen: Ifølge data voksede bruttoproduktionen med omkring 4,8 % sammenlignet med 2021, hvor især planteproduktion steg med 6,4%.
Samtidig fremhævede nationale konferencer behovet for øget digitalisering, teknologisk opgradering og fokus på fødevaresikkerhed – set i lyset af Ruslands invasion af Ukraine og prisskocke på energi og gødning.
For investorøjne er Litauen interessant som en dynamisk region med opadgående effektivitet og mulighed for samarbejde mellem landbrug og fødevareindustri. Udfordringen er dog, at middelbrugsstørrelser stadig er forholdsvis små, og konkurrenceevnen skal styrkes – attraktivt for aktører med kapital og know-how.

Letland & Estland
I Letland vokser interessen for at tilpasse landbruget til moderne krav – sektoren er fokuseret på korn, kartofler, grovfoder og mejeri.
Estland har blandt EU’s højeste andele af økologisk dyrket jord, hvilket indikerer en niche-fokuseret og fleksibel struktur.
For investorer betyder det, at Letland og Estland kan være interessante “op-ned” markeder: Mindre volumen end Polen, men med mulighed for specialisering, premiumprodukter eller økologisk profil. Udfordringen er skala og adgang til markeder.

Fælles tendenser
En række fælles mønstre træder frem i første halvår af 2022:
Input-priserne (energi, gødning, pesticider) steg kraftigt i EU-landbruget som følge af geopolitiske chok og leverandørudfordringer.
Der er stigende fokus på bæredygtighed og digitalisering – teknologiske løsninger (f.eks. præcisionslandbrug, sensorer) ses som vigtige for at håndtere både omkostningseffektivitet og reguleringskrav. (Se litauisk case)
Produktionsvæksten forventes at aftage eller stagnere i nogle sektorer, ifølge EU’s outlooks.

Agriculture and rural development
For en investerende landmand eller investor betyder dette: Overvej markeder med potentiale for modernisering og niche-produktion, vær opmærksom på stigende omkostninger og reguleringsrisici, og vurder hvor du kan bidrage med teknologisk know-how og kapital.

Vigtige Trends for Danske, Nordiske og Vesteuropæiske Landmænd og Investorer

Polen – En Vigtig Aktør i Europæisk Landbrug
Polen udgør stadig en central rolle som en af Europas vigtigste landbrugsnationer. Med 60 procent af landets areal som agerjord og som EU's sjette største fødevareproducent, styrkes Polens betydning på det europæiske marked. Særligt körnsektoren blomstrer med vinterkorn som dominerende afgrøde, takket være gunstige klimatiske forhold og jordbundsforhold. For europæiske investorer og landmænd repræsenterer dette stabilitet og langsigtede samarbejdsmuligheder.

Baltiske Stater – Voksende Potentiale
Litauen, Letland og Estland oplever positive vinde inden for landbrugs- og fødevareindustrien. EU har øget finansieringen for disse lande gennem de nye Fælles Landbrugspolitik-ordninger, særligt målrettet mod lande ved grænsen til Rusland og Belarus. Dette betyder øgede investeringsmuligheder for vesteuropæiske partnere, der søger stabilt og bæredygtigt landbrug.
Organisk landbrug ekspanderer hurtigt i regionen, især i Litauen, hvor udviklingen af små, specialiserede farms skabes. Dette åbner nye muligheder for specialiserede produkter med høj værdi, som dansk og vesteuropæisk industri kan være interesseret i.

Skovdrift – En Grøn Investeringsmulighed
De tre baltiske lande – Litauen, Letland og Estland – besidder nogle af Europas vigtigste skove. Over 50 procent af Letlands territorium er skovdækket, og økonomien profiterer betydeligt fra træeksport og træbearbejdning. Skove i regionen er blandt Europas mest værdifulde for bæredygtig træproduktion, med stigende fokus på certificeret træ og miljøvenlig skovdrift.
For investorer interesseret i grøn økonomien og langsigtet værdistigninger repræsenterer baltiske skovendomme en attraktiv mulighed, især da priser på skovland er betydeligt lavere end i Skandinavien – typisk omkring 3.000-4.500 euro per hektar.

En vigtig måned for landmænd og investorer i Polen, Litauen, Letland og Estland.

April 2021 markerer en spændende periode for det centrale og østeuropæiske landbrug og skovbrugssektoren. Med en gradvis normalisering efter COVID-19-pandemien og nye investeringsmuligheder på horisonten, er dette et glimrende tidspunkt for europæiske landmænd og agribusiness-investorer at fokusere på regionen.

Ny vækst i det regionale landbrug
I april 2021 var det tydeligt at markerne blomstrede i Polen, Litauen, Letland og Estland. Den baltiske landbrug genoplevede optimisme, der skyldtes en kombination af forbedrede eksportmarkeder, stigende varepriser og fornyet investorlyst. Polen forblev en global ledende eksportør af landbrugsvarer, med stabil eksportvækst inden for kød, mejeriprodukter, korn og specialprodukter som rågost og chocolate.
I april 2021 blev det tydeligt, at den baltiske landbrugsektor havde bevaret sin modstandskraft trods pandemi. Både små og store gårde viste engagement for modernisering og klimatilpasset dyrkning. De baltiske lande – Litauen, Letland og Estland – demonstrerede stigende kompetence inden for organisk landbrugspraksis, hvilket åbnede nye muligheder på det europæiske marked.

Skovbrugssektoren blomstrer med investeringsmuligheder
En af de mest positive udviklingen i april 2021 var det voksende fokus på skovbrugsinvesteringer i de baltiske lande. Litauen, Letland og Estland havde længe været vigtige aktører inden for skovdrift, men nu blev deres skovarealer mere attraktive for internationale investorer.
Baltikum, særligt Letland med sine over 50 % skovdækkede område – næsten dobbelt verdensgennemsnittet – viste bemærkelsesværdig potentiale. Skovbrugssektoren blev set som en stabil, bæredygtig investeringsmulighed med langsigtet værdiskabelse. Estland var ligeledes kendt for sine moderne skovdriftspraksisser og høj skovdækningsgrad. Litauen havde stærke traditioner inden for såvel skovdrift som bioenergi fra skove.
Disse baltiske lande blev mere og mere attraktive for europæiske investorer, der søgte stabile, klimaneutrale og bæredygtige forestillinger – uden at ofre rentabilitet.

EU-programmerne skal accelerere udviklingen
I april 2021 havde EU netop lanceret sine nye regionale udviklingsprogrammer for perioden 2021-2027. Interreg Baltic Sea Region-programmet var en vigtig katalysator. Med over 50 nye EU-finansierede projekter planlagt for hver af de baltiske lande og Polen, var der aldrig før været flere muligheder for landbrugere og skovdriftsentreprenører til at få adgang til fonde for innovation, bæredygtighed og grøn vækst.
De nye programmer fokuserede på at gøre Østersøregionen "grønnere" – med særligt fokus på bæredygtig landbrugspraksis, moderne skovdriftsteknologi, miljøbeskyttelse og klimatilpasning.

En attraktiv investeringsperiode for europæiske professionelle

Velkommen til vores september-oversigt over de seneste positive nyheder fra landbrugssektoren i Central- og Østeuropa.

Selvom verden stadig navigerer gennem udfordringerne fra COVID-19-pandemien, viser det centrale og østeuropæiske landbrug bemærkelsesværdig modstandskraft og vækst. Som europæisk landmand eller erhvervsmand inden for agribusiness er det værd at følge de positive trends, der udvikler sig i Polen, Litauen, Letland og Estland.

Polens agroeksport-succes
I løbet af de første ni måneder af 2020 opnåede Polen afgørende milepæle inden for landbrugs- og fødevareeksport. Den polske agroeksport viste en imponerende vækst på 6,7 % sammenlignet med samme periode i 2019, med en samlet værdi på EUR 25,07 milliarder. Dette var især bemærkelsesværdigt i betragtning af de globale økonomiske og logistiske restriktioner forårsaket af pandemien. Endnu mere inspirerende er væksten inden for ikke-EU-markeder. Polen øgede sin agroeksport til lande uden for EU med hele 17 % – en klar indikation på, at polsk landbrugskvalitet og konkurrenceevne finder resonans på verdensmarkedet. Særligt imponerende var eksporten til Afrika, hvor eksportvolumeien til lande som Sydafrika, Marokko og Algeriet fordobledes eller près. Tilsvarende positive udvikling så man inden for Mellemøsten, hvor eksportvolumeien til Saudi-Arabien mere end fordobledes.

Baltikums landbru blomstrer
I Estland rapporterede statistikkerne særdeles positive handelsresultater i september 2020. Estlands eksport af landbrugsprodukter og fødevarer steg med 31 millioner euro sammenlignet med samme måned året før. De baltiske lande gennemførte også sit tienårige landbrugscensus i 2020, som afslørede vigtig indsigt i sektorens udvikling. Dette strukturelle arbejde lægger grundlaget for mere intelligent og målrettet landbrugspolitik.
Derudover har Litauen, Letland og Estland intensiveret deres koordinerede indsats for at sikre mere retferdige direkte betalinger fra EU's Fælles Landbrugspolitik. Med deres fælles stemme søger disse lande at nå det målsætning, at få deres direkte betalinger til bønderne op på 100 % af EU-gennemsnittet inden for syv år – en udvikling, der er vigtig for alle progressive landmænd i regionen.

Bæredygtighed og innovation
Tværs over disse fire lande ses et stigende fokus på bæredygtig landbrugspraksis, organisk dyrkning og innovation. Baltikum, især Litauen, har lange traditioner inden for organisk farmacia, og sektoren viser markant vækstpotentiale. Polen intensiverer samtidig sin fokus på moderne landbrugsteknikker og miljøvenlige investeringer.

En investeringsmulighed du ikke bør gå glip af
Hvis du er en erfaren europæisk landmand eller agribusiness-profesional, der ønsker at expandere dine operationer i Central- og Østeuropa, eller hvis du søger stabile, rentable investeringsobjekter inden for landbrug og skovbrug, har vi gode nyheder for dig.

Den gennemsnitlige pris på landbrugsjord i Litauen voksede hvert år i perioden 2011 - 2018 (se grafen nedenfor). I sammenligning med 2011 var prisen på agerjord 3,2 gange dyrere. Den største stigning skete i perioden fra 2011 til 2016, da prisen steg hurtigt. Væksten i 2017 og 2018 sammenlignet med året før var meget langsommere på grund af ugunstige vejrforhold for landbruget, hvilket resulterede i lavere indkomst for landmændene.

I 2018 var agerjord dyrest i regionerne Marijampolė og Šiauliai (henholdsvis 5090 og 5026 EUR / ha), hvor jordkvaliteten er meget god (se graf nedenfor).

I sammenligning med 2011 steg prisen på jordleje 2,2 gange, fra 60 til 131 EUR per ha. Til forskellen fra salgsprisen var lejeprisen ganske stabil i perioden 2011 - 2016. Den største stigning i lejeprisen sammenlignet med foregående år fandt sted i 2017, da prisen steg fra 82 til 124 EUR pr. ha (se grafen nedenfor).

På trods af en konstant stigning i prisen på landbrugsjord er Litauen stadig blandt de billigste lande i EU (se prissammenligning efter land i nedenstående graf).

Vi er kommet over de værste symptomer af COVID-19 og genoptager forretningen i det omfang det er muligt.

Vi håber fortsat på din forståelse.

Vi er desværre blevet smittet med COVID-19 virus og må begrænse aktiviteter og forretningen for en tid.

Vi håber på din forståelse.

Coronavirus har for alvor gjort sit indtog i Verden og vil komme til at have store konsekvenser for alle verdens samfund.

Den nuværende situation har vendt op og ned på hverdagen for millioner af mennesker og for mange virksomheder er fremtiden for alvor blevet usikker.

Som virksomhed kan det være svært at danne sig et overblik over, hvordan COVID-19 helt lavpraktisk vil komme til at påvirke ikke blot den daglige arbejdsgang men også de støre strategiske beslutninger, som for mange nu skal tages på rekordtid.

En stor del af vores forretning foregår under rejser med potentielle investorer. Det er allerede blevet sværere at rejse og vi forudser at mange lande vil lukke for grænser og lufttrafik. En anden del af forretningen foregår via forskellige online medier, som vi vil udnytte til at fortsætte dialogen med forretningsforbindelser.

Vi håber for en snarlig afslutning af den nye virus der truer mange på deres eksistensgrundlag.

Beslutning om køb eller salg af virksomheden er en af de største beslutninger i både ejerens og virksomhedens liv - og kan sidestilles med beslutningen om etableringen i sin tid.

Køb eller salg af en virksomhed er en alvorlig sag og en proces, der altid vil være forbundet med en vis usikkerhed. Det er ligeledes en situation, hvor parterne meget sjældent sidder inde med viden og erfaring.

Ofte køber eller sælger man kun sin virksomhed én gang i livet.

Uanset om det er en bestående virksomhed eller nyetablering gælder det, at forretningsideen skal være på plads. Købet skal basere sig på en intention om at ville udvikle virksomheden i en bestemt retning, med en tro på, at der kan opnås konkurrencedygtighed og/eller anden gevinst.

Med det store udbud af virksomheder, skulle man tro, at det var let at identificere den rette virksomhed. Men i praksis viser problemstillingen sig dog at være forbundet med vanskeligheder. Disse vanskeligheder kan for eksempel være:

Den vigtigste faktor er branchevalget og derefter følger den geografiske placering af virksomheden.

Størrelsen af virksomheden er ikke et afgørende kriterium ved køb af virksomhed. Både virksomhedens organisation og økonomi spiller kraftigt ind for køber ved det endelige valg af virksomhed. Med til problemstillingen, at få identificeret den rette virksomhed - ønskevirksomheden – hører dog, at mange små virksomheder ikke er levedygtige efter gennemførelse af et generationsskifte. Dette faktum skal overvejes nøje.

Det er relativt få virksomheder, der fremtræder som værende til salg. Skønsmæssigt er det kun 15-20% af virksomheder, der reelt er til salg, som optræder i databaser. Hovedparten placeres via virksomhedsmæglere eller andre rådgivere enten til udvalgte strategiske købere, finansielle købere eller købere i virksomhedsmæglerens egen database.

Et effektivt netværk er afgørende.

Jesper Kjær ApS støtter professionelle investorer og industri- og servicevirksomheder fra opkøbs- eller salgsovervejelser til gennemført transaktion og integration. Vi arbejder meget tæt sammen med din virksomhed og med øvrige rådgivere inden for fx jura, regnskab, finans og miljø. Vi har den strategiske forståelse og den operative indsigt til at udfordre forestående opkøb og til at gennemgå opkøbskandidater for at finde både styrker og svagheder.

Markedet for fusioner og opkøb i Europa har ændret sig meget. Typen af transaktioner, den måde, de bliver finansieret og udført, har ændret sig radikalt.

Din virksomhed prøver måske at afhænde eller erhverve aktiver for at starte ny virksomhed eller øge markedsandelen. Uanset om du ønsker at købe eller sælge, så er du nødt til at finde og analysere værdi og risiko, for at finde ud af, om modellen er solid. Dette er især gældende, når man handler i udlandet.

Vi kan hjælpe dig med dette.

Jesper Kjær ApS er et alsidigt konsulentselskab for projektudvikling og innovativ tilgang til forretningsudvikling. Vi specialiserer os i at finde muligheder eller ideer til at indføre ny teknologibaserede og kommercielt lovende produkter i markeder under udvikling.

Vores position er baseret på en dyb forståelse af de lokale muligheder - og evnen til at være på forkant med i morgen. Vi sætter en ære i at være en engageret partner, og vi har gjort det til vores varemærke at gøre det umulige muligt. Udvikling og formidling af virksomhed i udlandet er en kompleks proces, men vi glemmer aldrig, hvad der skaber værdi for vores kunder.

Gennem års udvikling af investeringsprojekter i Europa og Nordafrika, har vi groet vores færdigheder med små skridt. Vi har udviklet et stort og effektivt netværk, egnet til denne type af international udvikling. Vi udvikler, co- udvikle eller formidle en bred vifte af projekter og er aktiv i formidlingen af virksomheder og fast ejendom til internationale investorer.

På grund af de alsidige forretning, vi gør, og den konstante dialog med mange forskellige investorer med endnu flere idéer og mål, har vi formået at matche virksomheder til gavn for alle involverede parter.

Sammen med et omfattende netværk af samarbejdspartnere, har vi kontakt med mange unikke investorer og opkøbskandidater. Vi kan hjælpe dig med at afgøre, om strategi og processer er skræddersyet til dine forretningsmæssige mål og fungerer effektivt. Uanset om du planlægger at afhænde eller erhverve aktiver, kan vi hjælpe dig med at navigere gennem det komplicerede skiftende landskab af fusioner og erhvervelse, tage velovervejede beslutninger, og at komme til den rigtige transaktion.

Uanset om du påtænker at købe eller sælge en planteavlsgård, kvæggård, svinegård, fjerkræproduktion eller minkfarm i Polen, Litauen, Letland eller Estland (Baltikum) så kan vi hjælpe dig.

Vi har gjort forretninger i Østeuropa siden 1998 og formidlet landbrug i Polen og Baltikum siden 2003. Vi har opbygget en bred berøringsflade og har lokale samarbejdspartnere der også har stor specialviden om handel med produktionslandbrug. Vores geografiske dækning og tætte lokale samarbejde betyder, at vi kan finde købere og sælgere af produktionslandbrug i hele østersøregionen.

Vi varetager transaktioner professionelt, sætter os grundigt ind i hver enkelt sag og arbejder dedikeret. Vi har kendskab til og viden om den gældende lovgivning, lokal praksis, finansieringsmuligheder og alt det andet, som sikrer dig en god transaktion.

Vi har altid kontakt til et stort udvalg af produktionslandbrug til salg i Polen, Litauen, Letland og Estland. Det være sig store planteavlsgårde, kvæggårde, svinegårde, minkfarme, fjerkræproduktioner m.v. Hertil kommer også skovejendomme, hesteejendomme, lystejendomme og liebhaveri.

At få en transaktion til at lykkes .....

En handel kræver måske nok blot at en Sælger og en Køber kan blive enige . . . .
Men at få en transaktion til at lykkes, er ikke altid så helt ligetil - og da slet ikke i udlandet.

Vi har formidlet mange investeringer, været med til at organisere mange transaktioner, set mange måder at agere på og været med i mange overvejelser. Det er naturligvis absolut vigtigt, først og fremmest, at have styr på visionerne, det faglige, det juridiske og økonomien, men der er også andre værdier at passe på. Det nytter ikke meget at have det perfekte projekt, hvis lysten og glæden ikke følger med.

Er du på udkig efter en investering i i Polen, Litauen, Letland og Estland, så kan vi hjælper dig med at finde den, der matcher dine behov, finde de optimale løsninger, og løse problemer og konflikter.

Vi lægger stor vægt på den personlige, individuelle service og rådgivning.
Det skaber tryghed og tillid i samarbejdet, men er også en væsentlig kilde til det succesfulde resultat.

De fleste transaktioner foregår som diskretionssalg, så det er derfor en god idé at være registreret i vort kartotek, uanset om du er køber eller sælger.

Da Litauen tiltrådte Den Europæiske Union i 2004, tilladte EU Litauen at sætte restriktioner for udlændinge, der køber skovarealer og landbrugsjord i en 10-årig overgangsperiode.

Den 29. april 2014 godkendte Litauens præsident en ny lov om ejerskab af landbrugsjord, der blev gyldig 1. maj 2014.

Hovedtemaer om landbrugsjord (kort resume):

1. Enkeltpersoner og 'enheder' (eller beslægtede personer i begge tilfælde) kan samlet ikke eje mere end 500 ha landbrugsjord.
2. Relaterede enheder er sådanne, når de direkte eller indirekte har 25% eller mere af det andet selskabs stemmerettighed; eller hvor de samme ejere har mere end 25% i virksomhederne.
3. Den enkelte, der ønsker at købe landbrugsjord i Litauen, skal i princippet have:
1. mindst 3 års erfaring i de sidste 10 år med landbrugsproduktion og registrering af landbrugsjordregistrering som landmand eller eksamensbevis i landbrugsjordforvaltning.
2. særlige regler for landmænd under 40 år.
3. enkeltpersoner skal have tilladelse til at købe landbrugsjord.
4. En 'virksomhed', der ønsker at købe landbrugsjord, skal have mindst 3 års erfaring i de sidste 10 år inden for landbrugsjordforvaltning, skal være registreret og deklareret felt, indkomst fra landbrugsarealer skal være mindst 50% af den samlede indkomst og er økonomisk levedygtig.
5. Både enkeltpersoner og enheder skal forsikre sig om, at landbrugsjord i de følgende 5 år vil blive brugt i henhold til formålet, og at det minimale godkendte indkomstniveau pr. Ha opretholdes.
6. Prioriteret ret til at købe:
1. Medejere
2. Forpagtere
3. Direkte naboer
4. I nogle tilfælde - staten

Her finder du en oversigt over landbrugsbedrifter til salg  

Hvis du har spørgsmål
så tøv ikke med at kontakte os på telefon 5136 1495 eller e-mail: jk@jkaps.dk.

Landbrug er en af de ældste virksomheder i Litauen og beslaglægger størstedelen af territoriet i landdistrikter.

Litauen er historisk set et landbrugsland. Landbrugssektoren udfører meget vigtige økonomiske, sociale, miljømæssige og etnokulturelle funktioner og betragtes som en prioriteret sektor i den nationale økonomi. Det er den næststørste sektor i den litauiske økonomi og spillede en betydelig økonomisk og social rolle i alle perioder i landets historie.

Landbrug, skovbrug og fiskeri udgjorde 3,3 procent af bruttoværditilvæksten i 2016, og eksporten af landbrugs- og fødevareprodukter tegnede sig for 19,4 procent af Litauens samlede eksport.

Selvom Litauen kun dækker et område på 65.300 km², varierer de agro-klimatiske forhold i forskellige dele af landet. Litauen har et køligt klima med varme somre og kolde vintre. Den gennemsnitlige temperatur i juli er omkring 17 ° C, mens den om vinteren er omkring -5°C.

Et interessant træk ved det litauiske klima er, at vintrene er milde, og der er lidt sne. Efteråret er varmt og regnfuldt, foråret er relativt koldt, og sommeren er varmt. Vejret er ret fugtigt med relativt høj nedbør i løbet af året. Der er høj skydækning året rundt, hvilket reducerer mængden af varme solen overfører til jorden markant. Selv om sommeren overstiger den faktiske solvarighed i Litauen ikke 60 procent af det potentielle sollys for denne breddegrad.

Afgrødekapacitet er den vigtigste faktor, der begrænser dyrkningen af varmekærlige planter i Litauen i stor skala - det er meget ustabilt både år for år og over året. I de varmeste somre, når tropiske luftmasser kommer til Litauen, kan lufttemperaturen komme op til 33–35 ° C, men i andre år kan temperaturen i juli falde til 6–7°C om natten.

Den gennemsnitlige årlige nedbør i Litauen er 670 mm, men dens fordeling i hele landet er ujævn og spænder fra 500 til 900 mm. Sådanne store udsving skyldes ændringer i store reliefformer, sletter og højder. Cirka 60–65 procent af den årlige nedbør sker i den varme sæson (april – oktober). Om sommeren er der meget kraftigt nedbør hvert år, hvor 30 mm eller mere kan komme ned i løbet af en enkelt dag. Tåge er almindelig.

Samlet set, kan man sige, at Litauen har en bedre balance mellem biologiske ressourcer end de fleste af de andre EU-lande. Derfor skal der også øges produktionsmængder og implementere intensive teknologier foranstaltninger, der tilskynder bedrifterne til at beskytte den naturlige balance og bruge biologiske ressourcer på en bæredygtig og ansvarlig måde. Når alt kommer til alt er landmænd det første led i fødevareproduktionskæden, og de er ikke begrænset til voksende fødevarer. Landmænd producerer og forarbejder ofte også produkter og sælger dem endda direkte til forbrugerne.

Planteavl

De gunstige naturlige forhold i Litauen og det gode antal landbrugsarealer af høj kvalitet til dyrkning af afgrøder sammen med den mangeårige erfaring med deres dyrkning har resulteret i en stigning i kornafgrøderne i løbet af få år. Dette blev påvirket af en stigning i afgrøder og indførelsen af mere avanceret teknologi inden for afgrødeproduktion. Litauiske landmænd har nået niveauet i Vesteuropa. Kontinuerligt voksende kornudbytte bliver den dominerende tendens.

I Litauen dyrker mere end 32.000 bedrifter i forskellige størrelser korn, olie og bælgfrugter. Kornplanter udgør en betydelig del af afgrødestrukturen. I 2016 var det samlede aflingsareal 2,1 millioner ha. Den relative andel af korn og bælgfrugter i afgrødestrukturen steg især: kornafgrøder tegnede sig for 65 procent, og bælgfrugter udgjorde 11 procent. Den samlede produktion af korn, der dyrkes i Litauen, tegner sig for 34,3 procent af al landbrugsproduktion.

De gunstige klimatiske forhold i Litauen gør det muligt at dyrke rug, hvede, triticale, byg, boghvede og andre kornafgrøder. De bruger korn til fremstilling af malt, mel, forskellige gryn, flager, pasta, morgenmadsprodukter og krakker, stivelse, gluten og sirup, og foder udgør den største del af produktionen.

Grøntsagsproduktion

Litauen har passende klimaforhold og tilstrækkelig landbrugsproduktivitet til udvikling af grøntsager. Forudsætninger for udvikling af udendørs grøntsager er også skabt af traditioner. I 2016 blev 10,7 tusind hektar brugt til udendørs grøntsagsafgrøder. Drivhuse til dyrkning af grøntsager besatte 0,5 tusind hektar. I 2016 udgjorde vegetabilske afgrøder 3,4 procent af den samlede landbrugsproduktion. Det gennemsnitlige udbytte af udendørsgrønsager var 18,6 t / ha. Afgrødeudbyttet for udendørsgrønsager var 196,2 dig. tons og 18,4 du. tons til drivhusgrøntsager. Landmændene voksede 97,2 pct. Af udendørsgrøntsager og 80 pct. Af drivhusgrøntsager, mens landbrugsvirksomheder producerede henholdsvis 2,8 pct. Og 20 pct.

Den største udendørs grøntsagsafgrøde i 2016 var kål (21,5 procent), efterfulgt af gulerødder (18,7 procent), rødbeder (16,8 procent) og løg (15,9 procent). Afgrødeudbyttet for kål var 65.300 ton, for gulerødder - 44.400 tons, rødbeder - 40.300 ton og løg - 26.500 ton.

Dyrkning af kartofler er en traditionel landbrugsgren i Litauen, hvor ca. 70 procent af landbrugene dyrker dem. I 2016 var det samlede kartoffelafgrødeareal 21,3 tusind hektar, og deres afgrødeudbytte var 340.200 tons.

Frugtavl

I 2016 var der 29.500 hektar frugtplantager og bærmarker i Litauen. Den mest almindelige kultivar i litauiske frugt- og bærfarme er æbletræet. I 2016 blev 13.700 ha jord brugt til æbletræer. Pærer (1.7000 ha), blommer (1.100 ha) og sure og søde kirsebær (1.300 ha) tegnede sig for ca. fire procent af det samlede areal, der blev brugt til frugtplantager og bærmarker i 2016. Bærafgrøder er steget i de senere år og tegnede sig for 11.400 ha i 2016. Størstedelen blev brugt til solbær 4.500 ha.

Forskellige produkter fremstilles af frugt og bær. Juice var det vigtigste produkt med 9,7 millioner liter produceret. Den største del (60 procent) blev lavet af æbler. Andre nøgleprodukter inkluderer frosne frugter og bær samt forskellige syltetøjer, marmelader, gelé, puré og pastaer. Der produceres også forskellige vine og cider.

Mælkeproduktion

Mælkeproduktionens betydning i det litauiske landbrug er fortsat betydelig. Mælkeproduktionen ligger på andenpladsen efter kornproduktionen.

I 2016 havde 47.100 bedrifter malkekvæg. De fleste køer (21 procent) blev holdt på gårde med tre til ni køer. I 2016 var mælkeudbyttet 1.756.000 ton, hvoraf 80 procent blev købt til forarbejdning. I Litauen produceres ca. 79 procent af mælken af landmænd og familiebedrifter. Den gennemsnitlige kvægproduktivitet i Litauen i 2016 var 5.536 kg pr. Ko.

Litauens vigtigste specialisering inden for mejeriproduktionsindustrien er ost. Disse produkter dominerer også i eksportstrukturen.

Kødproduktion

Husdyrsektoren i Litauen er et vigtigt og prioriteret landbrugsområde, der forsyner landets forbrugere med forskellige husdyrprodukter og selve landbrugssektoren med organisk gødning. For udviklingen af denne sektor har landet gunstige naturlige forhold, husdyravletraditioner og et væld af erfaring.

I slutningen af 2016 opdrættede 57.500 bedrifter kvæg. Den gennemsnitlige landbrugsstørrelse er ikke stor. En gård havde i gennemsnit 12 kvæg. Med hensyn til renavlet oksekød er Limousin, Angus, Aubrac og Charolais de mest populære i Litauen. Imidlertid er tværraser de mest udbredte.

Ved udgangen af 2016 var der 663.900 svin i Litauen, hvoraf 48.800 var renavlede søer. Der var 163.600 får på 10.400 bedrifter, i gennemsnit 16 får pr. Gård. Ved udgangen af 2016 blev der opdrættet 10.098.900 tamfugle i Litauen, hvoraf 98 procent var kyllinger. Liggende høner tegnede sig for en tredjedel af kyllingerne. Gæs, ænder, kalkuner og andre høns blev også avlet.

Her finder du en oversigt over landbrugsbedrifter til salg  

• dækker et område på 65 000 km²
• landbrugsjord omfatter 60% og skov 32%.
• samlet befolkningstal på næsten 3 millioner
• 42% bor i landdistrikter
• har en polariseret landbrugsstruktur (af de ca. 200.000 bedrifter, mere end 40% er mindre end 5 ha), men med en betydelig igangværende strukturændring
• 25% stigning i den gennemsnitlige landbrugsstørrelse siden Litauen tiltrådte EU i 2004.

Polen er det niende største land i Europa. Det grænser op til syv andre lande og til Østersøen. Størstedelen af landet er lavland.

I 1996 var 59% eller ca. 18,5 mio. ha af Polens samlede areal på 31,1 mio. ha udnyttet landbrugsareal. Heraf udgør agerjord langt den største del med 14,1 mio. ha, efterfulgt af enge på 2,8 mio. ha, vedvarende græs på 1,4 mio. ha. Af det udnyttede landbrugsareal udgør agerland i Polen 76%, hvor det tilsvarende tal for de gamle EU-lande kun er 56%.

Der dyrkes først og fremmest korn, specielt hvede og rug, og i mindre grad kartofler, foderafgrøder, sukkerroer, oliefrø og bælgplanter. For de fleste afgrøders vedkommende har produktionen i de senere år været lavere end før systemskiftet. Generelt ligger selvforsyningsgraden for de fleste afgrøder mellem 90 og 100%,

Polen er storproducent af landbrugs, gartneri og animalske produkter. Polen er næststørst i hele Europa inden for frugtproduktion - primært hindbær og ribs og æbler. Polen er verdens 2. største producent af rug og verdens 6. største producent af kartofler. Endelig har Polen en stærk position inden for svine- og mælkeproduktion, som verdens hhv. 7. og 11. største producent.

Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse på landbrug i Polen ligger på 8 ha (i forhold til et EU-gennemsnit på 18,7 ha). Der er en tendens til flere små og store bedrifter på bekostning af de mellemstore brug. På landsplan varierer bedrifternes størrelse fra et gennemsnit på godt 3 ha. i det sydlige Polen, til over 20 ha i det nordvestlige Polen. 95,5 % af den polske landbrugsjord bliver dyrket i den private sektor, hvoraf 87,7 % er familielandbrug.

En stor del af bedrifterne dyrkes stadig ekstensivt med et lavt forbrug af gødning og sprøjtemidler såvel som industrielle foderstoffer - i særdeleshed til kvæg. De mere kommercielt orienterede bedrifter, som bruger moderne metoder, er i stand til at konkurrere med bedrifter i EU, både hvad angår kvalitet og produktivitet. Disse bedrifters andel har været jævnt stigende. Andelen af kommercielle landbrug udgør nu 64,4% af den samlede landbrugsproduktion.

Landbrug i efterkrigstiden:

Det polske landbrug adskiller sig en del fra landbruget i de andre tidligere kommunistiske lande i Mellem- og Østeuropa, da landbruget aldrig blev fuldstændigt kollektiviseret. Flere på hinanden følgende kommunistiske regeringer accepterede til sidst den privatejede landbrugsbedrift som hovedhjørnestenen for fødevareproduktionen i Polen. De private brug har derfor haft stor betydning i hele efterkrigstiden. Statsbrugene havde omkring ¼ af jorden, og de private brug ca. ¾. Statsbrugene lå hovedsageligt i de områder, som Polen overtog fra Tyskland efter 2. Verdenskrig, og den gennemsnitlige størrelse lå på ca. 3300 ha. De private brug var meget små, normalt under 5 ha. Efter den politiske omvæltning i 1989 blev en stor del af statsbrugene privatiseret, udstykket og solgt, eller forpagtet til private landbrugere, og landbruget gennemgik en kraftig omstrukturering.

Kilder: Den danske ambassade og EU direktoratet.

Polens klima:

Polen har tempereret klima, men vejrforholdene er meget forskellige alt efter hvor i landet man befinder sig. Hvis man f.eks. tager Masurien i det nordøstlige Polen, ligner klimaet mere kystklima, fordi der blæser milde vinde fra Østersøen ned over området. Det betyder, at somrene ikke bliver for varme, og vintrene ikke for kolde, og det er derfor et godt klima til planteavl.

På Allmetsat.com    er det muligt at få flere detaljer om nedbør, temperaturer, solskinstimer osv. i de enkelte områder i Polen.

Bonitets klassificering:

Her finder du en tilnærmet sammenligning af den polske bonitets klassificering    med andre europæiske standarder.

Aktuelle landbrug til salg:

Her finder du aktuelle landbrug til salg    i Polen og Letland.

Jesper Kjær ApS er et alsidigt konsulentselskab, der siden 2001, har udviklet projekter for vedvarende energi i Central- og Østeuropa. Gennem en kombination af selvstændig udvikling, udvikling i jointventure og strategisk samarbejde, har vi deltaget i udvikling af projekter for mere end 1.000 MW vindmøller.

Vores position bygger på en dyb indsigt i de lokale muligheder - og evnen til at være på forkant med morgendagens strømninger. Vi sætter en ære i at være en engageret samarbejdspartner, og vi har gjort det til vores varemærke at gøre det umulige muligt. Udvikling af energiprojekter er en kompleks proces, men vi har altid øjnene rettet mod det, der skaber værdi for vores kunder.

Vi udvikler p.t. projekter i Polen, Letland, Litauen, og er ved at undersøge mulighederne i Hviderusland. Derudover er vi aktive i udvikling af vindmølleprojekter i Marokko.

Vi tilbyder en balanceret portefølje af levedygtige projekter.

De fleste får idéer,
… nogle får gode idéer,
… iværksættere får ofte rigtig mange "gode" idéer,
… og enkelte er dygtige til at gøre idéerne til virkelighed.

Vi arbejder til daglig med at gøre idéer til virkelighed.

Sammen med et tysk/polsk konsortium har vi udviklet investeringsprojekter langs den polske østersøkyst siden 2001.

Det blev til mere end 1.000 MW.

Alle disse projekter er solgt til japanske, tyske, østrigske og spanske investorer.

I dag samarbejder vi med udvalgte projektudviklere og udvikler, co-udvikler, formidler og promoverer investeringsobjekter i Mellem- og Østeuropa.