Analyse: Estisk skov - en attraktiv investeringsmulighed
Estland
Estland er det mindste og nordligste af de tre baltiske lande. Den har en landmasse på 45 227 km2 og en befolkning på ca. 1,3 millioner mennesker. Sproget er estisk, et finsk-ugrisk sprog nært beslægtet med finsk. Det er medlem af NATO og EU og valutaen er euroen. Det er en republik, har en stabil parlamentarisk, demokratisk, "højre-for-midten-regering" og en ekspanderende, åben økonomi.
Under finanskrisen blev de baltiske lande hårdt ramt, de led store reduktioner i BNP og øget arbejdsløshed. Men de tog tappert deres medicin og opsvinget er godt i gang med nogle af de største vækstrater i BNP i euroområdet.
Beskatning
Der er ingen selskabsskat i Estland, så årlige overskud beskattes ikke, så længe de bliver i virksomheden. Der er dog en udbytteafgift på 20%, som skal betales når midler udbetales til investorer eller virksomheden likvideres. Da Estland har en dobbeltbeskatningaftale med mange lande, skal skatten i nogle tilfælde ikke betales i Estland. Det anbefales at tage specialistrådgivning om skattespørgsmål.
Træindustri
Træindustrien er blandt de mest moderne i verden og domineret af finske Stora Enso. Men svenske, tyske og norske virksomheder har også store træforarbejdningsvirksomheder, såvel som betydelige indenlandske virksomheder. I stigende grad, meget af det savede træ sælges lokalt og tilføres værdi inden eksport.
Af de indenlandske industrier er Latvijan Finieris den største. Den har fire birkefinerfabrikker i Baltikum og én i Finland. Papirmassetræ eksporteres hovedsageligt til Sverige og Finland. Der er en mellemstor nåletræspulpmølle og en stor aspemølle, men ingen fasiteter til fremstilling af birkemasse.
Biomasse er dog også blevet en stor industri, og der er et betydeligt antal træforbrugende kraftvarmeværker. En million m3 træpilleanlæg er for nylig åbnet i det sydlige Estland.
Ligesom Estland har Letland en stor, moderne træindustri. Da begge lande er en del af EU "Schengen"-området er grænserne åbne, og tømmer kan bevæge sig frit mellem landene.
Figur 10.4.2.2
Gennemsnitlige vejsidepriser for rundtræ i 1996-2020 og efter måneder i 2020 (EUR/m3, ekskl. moms)
Kilde: xxxxxxx
Figur 10.4.2.1.1
Fordeling af solgt rundtræ på tømmersortimenter i 2020
Kilde: xxxxxxx
Figur 10.4.2.1
Salg af rundtræ fordelt på sortimenter i 2008-2020 (m3)
Kilde: xxxxxxx
Figur 2.3.1
Areal af skovjord solgt i 2001-2021
Kilde: xxxxxxx
Figur 2.3.2
Salgspriser på skovjord i 1996-2021
Kilde: xxxxxxx
Figur 2.3.4
Gennemsnitlige salgspriser på skovjord fordelt på lande i 2020-2021
Kilde: xxxxxxx
Konklusion
Skov er en del af de såkaldte alternative investeringstyper, og at sætte penge i træer adskiller sig fra mere traditionelle investeringer som aktier og obligationer ved ikke at være så følsom over for samfundets økonomiske udvikling. Skov er en forholdsvis sikker investering og med gode muligheder for en fremtidig økonomisk gevinst.
Investering i skove giver et stabilt afkast med en relativt lav risiko. Desuden spreder denne type investeringer risikoen, den er fleksibel og påvirkes ikke af de samme faktorer som andre mere traditionelle investeringer. Hvis prisen på træ for eksempel er et år lav, kan du fælde mindre og lade træerne stå, indtil prisen er højere. Træerne stiger i værdi med alderen, fordi større træer kan bruges i forarbejdningsindustrien til fx møbler, gulvbrædder og papirmasse. Det resterende træ, som ikke er egnet til brug i træforarbejdningsindustrien, hugges typisk til flis og sælges til varme- og kraftværker mv.
Udover et stabilt driftsresultat kan man over en årrække forvente en væsentlig økonomisk gevinst på en skovejenskab. Gennem de seneste mange år har skovpriserne været stigende, fordi industrien efterspørger mere og mere træ til sine produkter. I praksis er skovens handelspris bestemt af udbud/efterspørgsel i det lokalområde, hvor ejendommene ligger, træets kvalitet og af, hvor meget der er høstet.
Investeringsstrukturen er enkel og gennemsigtig, hvor investor typisk ejer sine egne skove via et lokalt, skovejende selskab. Dette sikrer, at du som investor til enhver tid kan beslutte at øge din investering eller foretage en hel eller delvis exit. Denne struktur giver også gode muligheder for optimering i forhold til skat.
Hele verden har i øjeblikket fokus på klimaet, så skovinvesteringer går en lys fremtid i møde, ligesom fx vindmøller og solcelleanlæg osv., der naturligt er samlet i en bæredygtig portefølje.
Ejendomsinvestering er en af de ting, som mange gerne vil i gang med – men et forkert billede af, hvor høj adgangsbarrieren er, afholder mange fra aktivt at investere i fast ejendom med drifts- og konjunkturgevinster som forretningsområde.
Analysen bekræfter, at den gennemsnitlige værdi af skovene i Estland vokser hvert år. Til sammenligning er de gennemsnitlige handelspriser fordoblet fra 2016 til 2020. En økonomisk gevinst på ca. 20 % om året. (Se Figur 2.3.2)
Jesper Kjær ApS har udviklet og formidlet investeringsprojekter i Polen, Litauen, Letland og Estland siden 2001 og landbrug siden 2003. Vi har gennem årene udviklet et stort og effektivt netværk, som vi samarbejder intensivt med for at give de bedste tilbud til vores investorer. Vi har direkte kontakt til mange skovejere, der ønsker, eller overvejer, at sælge skovgrunde. Vi tilbyder vores viden, erfaring og netværk til formidling af skove i Baltikum, direkte fra ejer til investor. Vi kan altid tilbyde at formidle både mindre parceller eller et større antal hektar skov.
Vi har samlet en lille buket af investeringsmuligheder på denne side , men kontakt os venligst, da de fleste transaktioner sker som diskret salg.
Forfatter: Martin Ilja