De baltiske lande, der omfatter Estland, Letland og Litauen, opfattes ofte som et samlet økonomisk rum på grund af størrelsen af ​​deres nationale markeder. De opretholder dog tre adskilte retssystemer med unikke karakteristika. I øjeblikket udviser disse stater forskellige skattemæssige og økonomiske incitamentsystemer, kombineret med forskellige økonomiske orienteringer.

Alle tre baltiske lande er medlemmer af EU, Eurozonen, NATO, OECD og WTO.

De baltiske lande gik generelt ind i 2023 under en moderat recession med høj inflation og stigende renter, hvilket lagde pres på den økonomiske vækst. Den økonomiske afmatning har dog været relativt mild i forhold til den store økonomiske recession i 2008. Det langsommere tempo i den økonomiske udvikling kan skabe både udfordringer og muligheder for baltisk fast ejendom.

Litauen:

Litauen er strategisk placeret i krydsfeltet mellem Europa og Eurasien. Det tilbyder investorer en diversificeret økonomi, EU-regler og -normer, en veluddannet flersproget arbejdsstyrke, avanceret it-infrastruktur og en stabil demokratisk regering. Den litauiske økonomi har vokset støt siden den økonomiske krise i 2009 og faldt kun en smule i 2020 på grund af økonomisk nedfald fra COVID-19-pandemien. Den kom sig hurtigt i 2021 og nåede en BNP-vækst på 5,1 procent takket være budgetoverskud og akkumulerede finansielle reserver forud for krisen samt en veldiversificeret økonomi. På trods af virkningerne af Ruslands krig med Ukraine fortsatte BNP-væksten i 2022 (2,2 %), selvom væksten var langsom i 2023. Forstyrrelser forårsaget af krigen i Ukraine drev en af ​​de højeste inflationsrater i euroområdet, 21,7 % i december 2022, primært pga. af dramatisk stigende energi- og elpriser. Økonomer forventer, at BNP-væksten vil være tæt på nul i 2023, men forventer også, at inflationen vil aftage til encifret i 2023. Landet tilsluttede sig eurozonen i januar 2015 og afsluttede tiltrædelsesprocessen for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) i maj 2018. Med hensyn til gennemsnitlig netto månedsløn ligger Litauen på en 15. plads af 27 EU-medlemslande. Ifølge Bank of Lithuanias statistikker var USA i 2022 Litauens 16. største investor med kumulative investeringer på i alt 390 millioner USD (1,2 procent af de samlede FDI).

Den nuværende regering, der blev valgt i slutningen af ​​2020, har fortsat tidligere regeringers bestræbelser på at forbedre erhvervsklimaet og sænke barriererne for investeringer. I 2013 vedtog regeringen lovgivning, som strømlinede planlægningen af ​​arealanvendelse, hvilket sparer investorer både tid og penge. I juli 2017 indførte regeringen det nye arbejdsmarkedslov, som menes bedre at balancere både lønmodtagernes og arbejdsgivernes interesser, og i 2020 indførte den en lov om fritagelse for overskudsskat i en periode på op til 20 år for store og betydelige investeringer til landet.

Regeringen yder ligebehandling til udenlandske og indenlandske investorer og sætter få begrænsninger for deres aktiviteter. Udenlandske investorer har ret til at hjemtage eller geninvestere overskud uden begrænsninger og kan forfølge tvister mellem investor og stat i henhold til relevante traktatbestemmelser. Litauen tilbyder særlige incitamenter, såsom skattelettelser, til både små virksomheder og strategiske investorer. Incitamenter er også tilgængelige i syv særlige økonomiske zoner i hele landet. Litauen er partner i det regionale Three Seas Initiative.

Litauen tilbyder mange investeringsmuligheder i de fleste af dets økonomiske sektorer. De sektorer, som til dato har tiltrukket flest investeringer, omfatter informations- og kommunikationsteknologi, bioteknologi, metalforarbejdning, maskiner og elektrisk udstyr, plast, møbler, træforarbejdning og papirindustri, tekstiler og beklædning. Litauen tilbyder også muligheder for investeringer i de voksende sektorer af fast ejendom og byggeri, Global Business Services, Financial Technologies, Biotech og Lasere.

Letland:

Beliggende mellem Litauen og Estland er Letland medlem af EU, Eurozonen, NATO, OECD og Verdenshandelsorganisationen (WTO). Den lettiske regering erkender, at den som et lille land skal tiltrække udenlandske investeringer for at fremme økonomisk vækst, og har således ført liberale økonomiske politikker og udviklet infrastruktur for at positionere sig selv som et transport- og logistikknudepunkt. Som medlem af Den Europæiske Union anvender Letland EU-love og -regler, og i henhold til gældende lovgivning har udenlandske investorer de samme rettigheder og forpligtelser som lokale investorer (med visse undtagelser). Enhver udenlandsk investor har ret til at etablere og eje et selskab i Letland og ansøge om en midlertidig opholdstilladelse.

Letland er et transport- og logistikknudepunkt mellem vest og øst, der giver strategisk adgang til både EU-markedet og til Centralasien. Letlands tre isfrie havne er forbundet med landets jernbane- og vejnet og til den største internationale lufthavn i Østersøregionen (Riga International Airport). Letlands vejnet er forbundet med både europæiske og centralasiatiske vejnet; i sidstnævnte tilfælde via Den Russiske Føderation. Jernbaner forbinder Letland med de andre baltiske stater, Rusland og Hviderusland, med yderligere forbindelser, der strækker sig ind i Centralasien og Kina. Letlands arbejdsstyrke er højtuddannet og flersproget, og dets kultur fremmer hårdt arbejde og pålidelighed. Arbejdsomkostningerne i Letland er de fjerde-laveste i EU. Letland blev nummer to i OECD's 2022 International Tax Competitiveness Index Rankings. For yderligere at øge sin konkurrenceevne har den lettiske regering afskaffet skatter på geninvesteret overskud og har etableret særlige incitamenter for udenlandske og indenlandske investeringer. Der er fem særlige økonomiske zoner (SEZ'er) i Letland: Riga Free Port, Ventspils Free Port, Liepaja Special Economic Zone, Rezekne Special Economic Zone og Latgale Special Economic Zone, som giver investorer forskellige skattefordele. Latgale Special Economic Zone dækker en stor del af Latgale, som er den mest økonomisk udfordrede region i Letland, der grænser op til Rusland og Hviderusland.

På trods af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og den fortsatte COVID-19-pandemi, steg Letlands BNP med 2 procent i 2022. Ifølge regeringen var væksten i fremstillings- og servicesektorerne de vigtigste bidragydere til væksten. De mest konkurrencedygtige sektorer i Letland er fortsat træbearbejdning, metalbearbejdning, transport, IT, grøn teknologi, sundhedspleje, life science, fødevareforarbejdning og finans. Nylige rapporter tyder på, at nogle af de væsentligste udfordringer, investorer møder i Letland, er mangel på ledig arbejdskraft, demografi, uddannelseskvalitet og en betydelig skyggeøkonomi. Letlands år-til-år inflation var 20,1 procent i februar 2023, det dobbelte af EU-gennemsnittet (9,9 procent) og lidt højere end inflationen i de andre baltiske lande (Estland 17,8 procent; Litauen 17,2 procent).

Letland har gjort betydelige fremskridt med at bekæmpe hvidvaskning af penge, siden dets ikke-resident banksektor først kom under øget lovgivningsmæssig kontrol i 2018 på grund af dårlig overholdelse af internationale AML-standarder. I slutningen af ​​2019 og begyndelsen af ​​2020 konkluderede MONEYVAL og Financial Action Task Force (FATF), at Letland havde udviklet og implementeret stærke nok reformer til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet til at undgå optagelse på FATFs såkaldte "grå liste". Den lettiske regering fortsætter arbejdet med at genoprette tilliden til sine finansielle institutioner og har vedtaget flere stykker yderligere reformlovgivning. Letland var den første stat under MONEYVAL-gennemgang til at implementere alle 40 FATF-anbefalinger.

Estland:

Estland er et sikkert og dynamisk land for investeringer. Som medlem af EU opretholder Estlands regering en liberal politik for at tiltrække investeringer og eksportorienterede virksomheder. At skabe gunstige betingelser for udenlandske direkte investeringer (FDI) og åbenhed over for udenrigshandel har været grundlaget for Estlands økonomiske strategi. Den overordnede frihed til at drive forretning i Estland er godt beskyttet under et gennemsigtigt reguleringsmiljø.

Estland er hårdt ramt af Europas energikrise. En kraftig stigning i elpriserne drev den årlige inflation til 19,4 procent i 2022, og inflationen forventes at blive 9,3 procent i 2023. Hurtigt stigende omkostninger har øget presset på den estiske industrielle konkurrenceevne. Foreløbige data indikerer, at Estlands BNP faldt med 1,3 procent i 2022, og BNP forventes at vokse med 0,4 procent i 2023.

Inden for klima- og miljøpolitikker arbejder Estland på at dekarbonisere sin økonomi ved at reducere sin afhængighed af olieskifer i elproduktion, øge bygningers energieffektivitet og indføre kulstoffri transport.

Estland vedtog en investeringsscreeningsmekanisme i januar 2023. Estland vil gennemgå direkte og indirekte investeringer fra ikke-EU-investorer i strategisk vigtige og følsomme sektorer.
Med en flad skat på 20 procent betragtes det estiske skattesystem som et af de mest simple regimer på verdensplan. Ikke-udloddet overskud beskattes ikke. Dette kan ændre sig for virksomheder med en årlig omsætning på mere end 750 millioner euro i takt med, at EU implementerer OECD's globale minimumsskatteaftale.
Estland tilbyder muligheder for virksomheder i en række økonomiske sektorer, herunder informations- og kommunikationsteknologi (IKT), grøn energi, smarte byer og forsvarsteknologier.
Estland har stærke handelsforbindelser med Finland, Sverige og Tyskland.
Estland lider under mangel på arbejdskraft, både faglært og ufaglært.

Uafhængig udvikler og mæglervirksomhed.

Jesper Kjær ApS er et uafhængigt udvikler- og mæglerfirma, der siden 2001 tilbyder vedvarende energiprojekter, investeringsprojekter, ejendomshandel, formidling og konsulentydelser i Polen, Litauen, Letland og Estland, med særligt fokus på landbrug og skov siden 2003. Vi har gennem årene udviklet et omfattende og effektivt netværk, der gør os i stand til at samarbejde tæt og tilbyde vores investorer de bedst mulige muligheder.

Vores position bygger på en dyb forståelse for lokale muligheder – og evnen til at være på forkant med morgendagen. Vi sætter en ære i at være en engageret partner, og vi har gjort det til vores brand for at gøre det umulige muligt.

Udvikling og formidling af investeringsprojekter er en vanskelig og kompleks proces, men vi mister aldrig af syne, hvad der skaber værdi for vores kunder.

Vi tilbyder vores viden, erfaring og netværk til investorer.

Landbrugs- og skovbrugsejendomme som investering

Landbrugsejendomme er en unik og værdifuld aktivklasse, som i de senere år er blevet mere og mere attraktiv for investorer. Det er et håndgribeligt aktiv, som er afgørende for fødevareproduktionen.

Skovbrug er en anden attraktiv investeringsmulighed. Skove giver en række værdifulde ressourcer, herunder tømmer, papir og biomasse. De spiller også en vigtig rolle i at beskytte miljøet.

Både landbrugs- og skovbrugsejendomme byder på en række potentielle fordele.

Læs mere

• Ekspertise og markedskendskab er afgørende  
• Potentiale i landbrugsinvesteringer i Østeuropa  
• Landbrugs- og skovbrugsejendomme som investering  
• Investering med bæredygtigt fokus  
• Grøn investering – Invester i baltisk skov  
• En investeringsmulighed, der er klar til vækst  
• Baltiske skove - lavrisiko investering  

Landbrug til salg

Her finder du et udvalg af landbrug   og investeringsobjekter    til salg.

Skov til salg

Her finder du et udvalg af skov    til salg.

Finder du ikke lige det, du leder efter, er du velkommen til at kontakte os. Vi har ejendomme, der endnu ikke er lagt ud på nettet.

  Tilbage