De baltiske lande, bestående af Estland, Letland og Litauen, opfattes ofte som et forenet økonomisk rum på grund af størrelsen af deres nationale markeder. De opretholder dog tre adskilte retssystemer med unikke karakteristika. For tiden udviser disse stater forskellige skatte- og økonomiske incitamentssystemer, kombineret med forskellige økonomiske orienteringer.

Alle tre baltiske lande er medlemmer af EU, Eurozonen, NATO, OECD og WTO.

De baltiske lande gik generelt ind i 2023 under en moderat recession, med høj inflation og stigende renter, hvilket satte pres på den økonomiske vækst. Den økonomiske nedgang har dog været relativt mild sammenlignet med den store økonomiske recession i 2008. Det langsommere tempo i den økonomiske udvikling kan skabe både udfordringer og muligheder for baltisk fast ejendom.

Litauen:

Litauen er strategisk placeret ved krydset mellem Europa og Eurasien. Det tilbyder investorer en diversificeret økonomi, EU-regler og normer, en veluddannet flersproget arbejdsstyrke, avanceret IT-infrastruktur og en stabil demokratisk regering. Den litauiske økonomi har vokset stabilt siden finanskrisen i 2009 og faldt kun let i 2020 på grund af de økonomiske følger af COVID-19-pandemien. Den kom sig hurtigt i 2021 og nåede 5,1 procent BNP-vækst takket være budgetoverskud og akkumulerede finansielle reserver før krisen, samt en veldiversificeret økonomi. På trods af virkningerne af Ruslands krig med Ukraine fortsatte BNP-væksten i 2022 (2,2%), selvom væksten aftog i 2023. Forstyrrelser forårsaget af krigen i Ukraine drev en af de højeste inflationsrater i eurozonen, 21,7% i december 2022, primært på grund af dramatisk stigende energi- og elpriser. Økonomer forventer, at BNP-væksten vil være tæt på nul i 2023, men forventer også, at inflationen vil aftage til enkeltcifrede tal i 2023. Landet blev medlem af eurozonen i januar 2015 og afsluttede optagelsesprocessen til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) i maj 2018. Hvad angår gennemsnitlige nettomånedslønninger rangerer Litauen som det 15. ud af 27 EU-medlemsstater. Ifølge Litauens nationalbanks statistik var USA Litauens 16. største investor i 2022 med kumulative investeringer på 390 millioner dollars (1,2 procent af de samlede FDI).

Den nuværende regering valgt i slutningen af 2020 har fortsat tidligere regeringers indsats for at forbedre erhvervsklimaet og reducere barrierer for investeringer. I 2013 vedtog regeringen lovgivning, der strømlinede arealanvendelsesplanlægning, hvilket sparede investorer både tid og penge. I juli 2017 introducerede regeringen den nye Arbejdsretslov, som formodes at bedre afbalancere interesserne for både medarbejdere og arbejdsgivere, og i 2020 indførte den en lov om fritagelse for overskudsskat i en periode på op til 20 år for store og væsentlige investeringer i landet.

Regeringen yder lige behandling til udenlandske og indenlandske investorer og sætter få begrænsninger for deres aktiviteter. Udenlandske investorer har ret til at repatriere eller geninvestere overskud uden restriktioner og kan forfølge investor-stat tvistbilæggelse under relevante traktatbestemmelser. Litauen tilbyder særlige incitamenter, såsom skattelettelser, til både små virksomheder og strategiske investorer. Incitamenter er også tilgængelige i syv Særlige Økonomiske Zoner placeret i hele landet. Litauen er partner i den regionale Three Seas Initiative.

Litauen tilbyder mange investeringsmuligheder i de fleste af sine økonomiske sektorer. De sektorer, der hidtil har tiltrækket mest investering, omfatter Information og Kommunikationsteknologi, Biotek, Metalforarbejdning, Maskiner og Elektrisk Udstyr, Plast, Møbler, Træforarbejdning og Papirindustri, Tekstiler og Beklædning. Litauen tilbyder også muligheder for investering i de voksende sektorer Fast Ejendom og Byggeri, Globale Forretningsservices, Finansielle Teknologier, Biotek og Lasere.

Letland:

Placeret mellem Litauen og Estland er Letland medlem af EU, Eurozonen, NATO, OECD og Verdenshandelsorganisationen (WTO). Den lettiske regering anerkender, at det som et lille land skal tiltrække udenlandske investeringer for at fremme økonomisk vækst, og har derfor forfulgt liberale økonomiske politikker og udviklet infrastruktur for at positionere sig selv som et transport- og logistikknudepunkt. Som medlem af Den Europæiske Union anvender Letland EU-love og -regler, og ifølge gældende lovgivning har udenlandske investorer samme rettigheder og forpligtelser som lokale investorer (med visse undtagelser). Enhver udenlandsk investor har ret til at etablere og eje en virksomhed i Letland og ansøge om et midlertidigt opholdstilladelse.

Letland er et transport- og logistikknudepunkt mellem Vest og Øst, der giver strategisk adgang til både det EU-marked og Centralasien. Letlands tre isfri havne er forbundet til landets jernbane- og vejnettet og til den største internationale lufthavn i Baltikum-regionen (Riga International Airport). Letlands vejnet er forbundet til både europæiske og centralasiatiske vejnettet; i sidstnævnte tilfælde via Den Russiske Føderation. Jernbaner forbinder Letland med de andre baltiske stater, Rusland og Hviderusland, med yderligere forbindelser til Centralasien og Kina. Letlands arbejdsstyrke er højtuddannet og flersproget, og dens kultur fremmer hårdt arbejde og pålidelighed. Arbejdsomkostningerne i Letland er de fjerde laveste i EU. Letland rangerede nummer to på OECD's 2022 International Tax Competitiveness Index Rankings. For yderligere at øge sin konkurrenceevne har den lettiske regering afskaffet skat på geninvesteret overskud og har etableret særlige incitamenter for udenlandske og indenlandske investeringer. Der er fem særlige økonomiske zoner (SEZ'er) i Letland: Riga Free Port, Ventspils Free Port, Liepaja Special Economic Zone, Rezekne Special Economic Zone og Latgale Special Economic Zone, der giver forskellige skattefordele for investorer. Den Latgale Special Economic Zone dækker en stor del af Latgale, som er den mest økonomisk udfordrede region i Letland, der grænser op til Rusland og Hviderusland.

På trods af Ruslands aggression mod Ukraine, og den fortsatte COVID-19-pandemi, steg Letlands BNP med 2 procent i 2022. Ifølge regeringen var vækst i fremstillings- og servicesektorerne de vigtigste bidragsydere til væksten. De mest konkurrencedygtige sektorer i Letland forbliver træforarbejdning, metalforarbejdning, transport, IT, grøn teknologi, sundhedspleje, life science, fødevareforarbejdning og finans. Seneste rapporter antyder, at nogle af de mest betydningsfulde udfordringer investorer støder på i Letland er mangel på tilgængelig arbejdsstyrke, demografi, kvaliteten af uddannelse og en betydelig skyggeøkonomi. Letlands år-til-år inflation var 20,1 procent i februar 2023, det dobbelte af EU-gennemsnittet (9,9 procent) og lidt højere end inflationen i de andre baltiske stater (Estland 17,8 procent; Litauen 17,2 procent).

Letland har gjort betydelige fremskridt i bekæmpelsen af hvidvask siden dens ikke-residentielle banksektor først kom under øget reguleringsgranskning i 2018 over dårlig overholdelse af internationale AML-standarder. I slutningen af 2019 og begyndelsen af 2020 konkluderede MONEYVAL og Financial Action Task Force (FATF), at Letland havde udviklet og implementeret stærke nok reformer til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet til at undgå at blive inkluderet på FATF's såkaldte "grå liste". Letlands regering fortsætter arbejdet med at genoprette tilliden til dens finansielle institutioner og har vedtaget flere stykker yderligere reformlovgivning. Letland var den første stat under MONEYVAL-granskning, der med succes implementerede alle 40 FATF-anbefalinger.

Estland:

Estland er et sikkert og dynamisk land for investeringer. Som medlem af EU opretholder Estlands regering liberale politikker for at tiltrække investeringer og eksportorienterede virksomheder. At skabe favorable forhold for udenlandske direkte investeringer (FDI) og åbenhed over for udenlandshandel har været grundlaget for Estlands økonomiske strategi. Den overordnede frihed til at drive forretning i Estland er godt beskyttet under et gennemsigtigt reguleringsmiljø.

Estland er blevet hårdt ramt af Europas energikrise. Et skarpt stigning i elpriserne drev den årlige inflation til 19,4 procent i 2022, og inflationen forventes at være 9,3 procent i 2023. Hurtigt stigende omkostninger har øget presset på den estiske industrielle konkurrenceevne. Foreløbige data indikerer, at Estlands BNP faldt med 1,3 procent i 2022, og BNP forventes at vokse 0,4 procent i 2023.

Inden for klima- og miljøpolitik arbejder Estland på at afkarbonisere sin økonomi ved at reducere sin afhængighed af olieskifer i elektricitetsproduktion, øge energieffektiviteten af bygninger og introducere kulstoffri transport.

Estland vedtog en investeringsscreeningsmekanisme i januar 2023. Estland vil gennemgå direkte og indirekte investeringer af ikke-EU-investorer i strategisk vigtige og følsomme sektorer.
Med en flad skat på 20 procent betragtes det estiske skattesystem som et af de enkleste regimer globalt. Udistribuerede overskud er ikke underlagt beskatning. Dette kan ændre sig for virksomheder med en årlig omsætning på mere end 750 millioner euro, når EU implementerer OECD's globale minimumsskattesftale.
Estland tilbyder muligheder for virksomheder i en række økonomiske sektorer, herunder information og kommunikationsteknologi (ICT), grøn energi, smarte byer og forsvarteknologier.
Estland har stærke handelsbånd med Finland, Sverige og Tyskland.
Estland lider under mangel på arbejdskraft, både faglært og ufaglært.

Uafhængigt udviklings- og mæglerfirma.

Jesper Kjær ApS er et uafhængigt udviklings- og mæglerfirma, der tilbyder vedvarende energiprojekter, investeringsprojekter, handel med fast ejendom, formidling og konsulentydelser i Polen, Litauen, Letland og Estland siden 2001, med et særligt fokus på landbrug og skov siden 2003. Gennem årene har vi udviklet et omfattende og effektivt netværk, der gør os i stand til at samarbejde tæt og tilbyde vores investorer de bedst mulige muligheder.

Vores position er baseret på en dyb forståelse af lokale muligheder - og evnen til at være i frontlinjen for i morgen. Vi er stolte af at være en engageret partner, og vi har gjort det til vores mærkesag at gøre det umulige muligt.

Udvikling og formidling af investeringsprojekter er en vanskelig og kompleks proces, men vi mister aldrig af syne, hvad der skaber værdi for vores kunder.

Vi tilbyder vores viden, erfaring og netværk til investorer.

Landbrugs- og Skovfast Ejendom som en Investering

Landbrugsfast Ejendom er en unik og værdifuld aktivklasse, der er blevet mere og mere attraktiv for investorer i de senere år. Det er en materiel aktiv, der er afgørende for fødevareproduktion.

Skovbrug er en anden attraktiv investeringsmulighed. Skove giver en række værdifulde ressourcer, herunder tømmer, papir og biomasse. De spiller også en vigtig rolle i beskyttelsen af miljøet.

Både landbrugs- og skovfast ejendom tilbyder en række potentielle fordele.

Læs mere

• Ekspertise og markedsviden er afgørende  
• Potentiale i landbrugsinvesteringer i Østeuropa  
• Landbrugs- og Skovfast Ejendom som en Investering  
• Investering med et bæredygtigt fokus  
• Grøn investering – Invester i baltisk skov  
• En investeringsmulighed, der er klar til vækst  
• Baltiske skove - lavrisikoinvestering  

Landbrug til salg

Her finder du et udvalg af landbrugsgårde   og investeringsobjekter    til salg.

Skov til salg

Her finder du et udvalg af skov    til salg.

Hvis du ikke finder præcis det, du leder efter, er du velkommen til at kontakte os. Vi har ejendomme, der endnu ikke er lagt online.

  Tilbage